Nyheder16. juli 2020

Say what!?! Der findes ENDNU et stjernetegn, der ændrer alt

Der findes ifølge NASA endnu et stjernetegn – og det betyder efter alt at dømme, at du slet ikke har det stjernetegn, du troede
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/skorpion.jpg
 (Foto: MEGA)

Vi kender det alle sammen: Vi sidder og bladrer i vores yndlingsugeblad og falder over ugens horoskop.

Måske tror vi ikke heeeeeelt på det, men alligevel bliver der nærlæst.

Hvordan bliver min uge? Sker der spændende ting på mit job? Vinder jeg penge? Er der noget, jeg er utilfreds med?

Nu skal du dog til at vende blikket i (lidt) en anden retning, for måske har du slet ikke det stjernetegn, du troede.

Ifølge NASA findes der nemlig endnu ét, der ændrer alle de andre.

Det 13. stjernetegn, som NASA nævner, hedder Slangebæreren, og dækker datoerne fra den 29. november til den 17. december.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/vandbaereren.jpg
 (Foto: MEGA)

Det 13. stjernetegn: Slangebæreren. Foto: MEGA

Det betyder altså, at alle andre stjernetegn rykkes en smule. Hmm hmm. Nederst kan du se, hvordan det ”nye” stjernetegn ser ud – og hvad dit stjernetegn nu er!

Ifølge NASA har der egentlig altid været 13 stjernetegn.

Men for 3.000 år siden besluttede man i oldtidens bystat Babylonien at ignorere det 13. stjernetegn.

Det passede nemlig ikke ind i 12-måneders kalenderen.

Ifølge NASA har man nu – 3.000 år senere – valgt at sætte fokus på det 13. stjernetegn, fordi himmelhvælvingen har ændret sig, og Jordens akse ved Nordpolen har rykket sig.

Herunder kan du se, hvad dit nye stjernetegn er:

STENBUKKEN

Nu: 20. januar – 16. februar

Før: 22. december – 20. januar

VANDMAND

Nu: 16. februar – 11. marts

Før: 21. januar – 18. februar

FISKEN

Nu: 11. marts – 18. april

Før: 19. februar – 20. marts

VÆDDEREN

Nu: 18. april – 13. maj

Før: 21. marts – 20. april

TYREN

Nu: 13. maj – 21. juni

Før: 21. april – 21. maj

TVILLINGERNE

Nu: 21. juni – 20. juli

Før: 22. maj – 21. juni

KREBSEN

Nu: 20. juli – 10. august

Før: 22. juni – 22. juli

LØVEN

Nu: 10. august – 16. september

Før: 23. juli – 23. august

JOMFRUEN

Nu: 16. september – 30. oktober

Før: 24. august – 22. september

VÆGTEN

Nu: 30. oktober – 23. november

Før: 23. september – 23. oktober

SKORPIONEN

Nu: 23. november – 29. november

Før: 24. oktober – 22. november

SLANGEBÆREREN

29. november til 17. december

SKYTTEN

Nu: 17. december – 20. januar

Før: 23. november – 21. december

Sponsoreret indhold