Savnede Nick sidst set på McDonald's

Nick Langkjær Hansen er stadig savnet efter en bytur i Aarhus i weekenden.

Nick Langkjær Hansen er stadig savnet efter en bytur i Aarhus i weekenden.

Foto: Privatfoto)

 
Der er nu gået seks dage siden, den 24-årige Nick Langkjær Hansen fra Horsens forsvandt under en bytur i Aarhus.
 
Han var sammen med venner og var på flere værtshuse, inden han forsvandt.
 
Han skulle have overnattet hos en kammerat i Aarhus efter byturen, men han dukkede aldrig op som aftalt.
 
Siden weekenden har pårørende og Østjyllands Politi ledt efter den unge savnede 24-årige.
 
Dykkere har ledt efter ham i Aarhus Å, og området omkring åen er afsøgt af hundeførere, men der er ikke fundet spor af den unge mand.
 
 
Søndag morgen den 29. januar klokken cirka 04.30 var Nick Langkjær Hansen på Bar Smil i Sct. Clemens Stræde og klokken 04.47 på baren Hekkenfeldt i Skolegade i Aarhus.
 
Videoovervågning har vist, at han klokken 05.23 spiste på McDonald’s på Store Torv i Aarhus.
 
Østjyllands Politi beder endnu en gang offentligheden om hjælp med at finde Nick Langkjær Hansen.
 
Politiet opfordrer derfor fortsat beboere om at være opmærksomme på udhuse, kældre, cykelskure og baggårde med viderev.
 
Nick Langkjær Hansen beskrives som 24 år, 180 cm. høj, normal af bygning og med mørkt, kort hår. Han har et modermærke ved højre øje. Han var iført en mørkeblå/sort skjorte, sorte jeans mrk. Just Junkies, sorte Adidas sko med hvid bund samt sort, lang vinterjakke mrk. Fat Moose.
 
Har du oplysninger omkring Nick Langkjær Hansen, kontakt da Østjyllands Politi på 114.
Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close