Søn knækker hendes smøger: Saszeline vil være røgfri

Saszelines ældste søn er bange for, at hun dør før tid.

Saszelines ældste søn er bange for, at hun dør før tid.

Foto: All Over Press)

Sangerinden Saszeline har i årevis kæmpet med en dårlig vane.

Hun har røget cigaretter!

Og nu skal det være slut.

Det skriver hun på Instagram.

Og hun opfordrer sine følgere til at hoppe på, så de kan stoppe sammen.

- Jeg har sat mig for at holde op med at ryge!!
Nu er der gået for mange år, hvor rygning har været en del af mit liv, og de dumme undskyldninger holder simpelthen ikke længere. Jeg har ikke kun mig selv at tænke på mere. Jeg starter fra idag - og jeg opfordrer dig, som også gerne vil holde op med at ryge, til at deltage i udfordringen sammen med mig, skriver Saszeline på Instagram.

Se galleri med Saszeline: (artiklen fortsætter efter galleriet)

Saseline 3008 2016

På sin blog skriver hun mere om baggrunden for ønsket om at droppe cigaretterne.

Hun har været stoppet under begge sine graviditeter, men 'jeg var bare dum nok til at starte, da jeg var færdig med at amme', skriver Saszeline.

Har skyldfølelse over for børnene
Hun har lavet en liste med grund til rygestoppet, og her spiller hendes børn en væsentlig rolle.

- Min store dreng, Sean, er kommet i den alderhvor han er bevidst omkring hvad rygning gør ved en. Han læser cigaret pakkerne, og ser at rygning slår mig ihjel. Han er påvirket af min rygning. Han bliver både ked af det, sur og frustreret. Han reagerer ved at gemme, knække eller smide cigarretterne ud. Han bliver fornærmet og skuffet når jeg går udenfor, for at ryge en cigarret, skriver Saszeline.

Sønnen er meget konkret i sin fordømmelse af smøgerne.

- Det påvirker tydeligvis Sean så meget, og jeg som hans mor står nu med en skyldfølelse og dårlig samvittighed over jeg skaber de følelser inde i ham. Det kommer jo udelukkende af bekymring og kærlighed til mig. Han siger at jeg kommer til at dø før tid - og han har ret. Selvom jeg ikke ved hvad fremtiden bringer, så gør det mig intet godt at ryge, skriver Saszeline.

Se hele Saszelines blogindlæg her og hendes opslag på Instagram herunder:

 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close