Nyheder6. maj 2009

Saseline: På ferie med eks’en

Frederik Fetterlein har lokket sin ekskæreste med til Florida
Er Frederik Fettelein og Saseline Sørensen ved at finde sammen igen?
Er Frederik Fettelein og Saseline Sørensen ved at finde sammen igen?
 Foto: All Over

26-årige Saseline Sørensen har mere end én gang slået fast, at hun er fuldstændig færdig med Frederik Fetterlein.

Parret har haft et stormende forhold siden de i 2004 fandt sammen. Han har været hende utro adskillige gange og parret har brudt og fundet sammen igen i en uendelighed.

I efteråret 2008 fik Saseline langt om længe nok af den 38-årige player. Hun tog konsekvensen og flyttede ud af parrets lejlighed i København og ind til en veninde, med parrets lille søn Sean.

Men nu ser det ud til, at Saseline og Frederik igen er på bølgelængde. Parret er i hvert fald lige nu på ferie sammen i USA og har deres 1 år gamle søn med.

- Jeg er lige nu på ferie i Miami med Saseline og Sean, fortæller ekstennisspilleren til Her&Nu, men han vil ikke kommentere på om de er ved at finde sammen igen.

Vil have Saseline igen

Ferien i Florida skal varer 14 dage og Frederik Fetterlein har, ifølge ugebladet, tidligere fortalt, at han og Saseline altid har haft det bedst sammen, når de har været ude at rejse sammen.

Det tiltrækkende ferie-tilbud kan meget vel være et led i Frederik Fetterleins plan om at generobre Saseline.

- Vi har sat vores forhold på pause. Men jeg håber, vi finder sammen igen. Vi har jo en søn sammen. Og jeg blev skilt fra min ekskone på grund af hende. Jeg har oven i købet fået tatoveret hendes navn sammen med mine to sønners navne, sagde ekstennisspilleren i december til SE og HØR.


Sponsoreret indhold