Sascha Dupont: Skilt

Sascha Dupont og Morten Bay skal skilles.
De 2, der har været gift siden september 2003 og har været kærester yderligere 6 år før det, har besluttet sig til at flytte hver til sit. En overraskende beslutning for de fleste, fordi de med deres beslutning om at flytte sammen til Los Angeles i 2008, signalerede, at det var de to for evigt.
- Der er ikke noget drama i det. Historien er egentlig meget simpel. Vi gled kort og godt over i et venskab, så beslutningen var ikke så svær, siger Sascha Dupont til Ekstra Bladet.
Hun understreger, at de to stadig er allerbedste venner, og at de vil holde sig tæt til hinanden.
- Vi er flyttet fra hinanden, men vi er stadig de bedste venner. Det er der selvfølgelig mange, der siger, men vi mener det oprigtigt, siger hun til avisen.
De bliver begge boende i Los Angeles, hvor hun tjener til dagen og vejen som pianist og sangskriver, mens han er direktør i et medierådgivningsfirma.