Nyheder17. juli 2012

Sascha Dupont: Bli'r amerikaner

Sangerinden skifter nationalitet
Nu kan en jublende glad Sascha Dupont endelig kalde sig amerikaner
Nu kan en jublende glad Sascha Dupont endelig kalde sig amerikaner
 Foto: Claus Poulsen

Sascha Dupont har nu endelig fået papir på sit livs anden store kærlighed: USA.

Den 37-årige sangerinde har opholdt sig i Amerika i de sidste fire år og har lige siden været aldeles forelsket i landet og ikke mindst stjernebyen Los Angeles.

Efter sangfuglen og komponisten blev gift med musikeren Bryan i december 2010, har hun nu endelig fået den status, som millioner af mennesker verden over drømmer om.

Læs også: Sascha Dupont: Holder vægten med sex

Sascha er nemlig nu "permanent resident" - altså permanent borger i USA. Hun må derfor både bo og arbejde i "Guds eget land".

- Det betyder jo rigtig meget. Både arbejdsmæssigt og ikke mindst privat. Det er nu rart at vide, at jeg sådan helt 100 procent bor samme sted som ham, jeg elsker. Og folk er så glade på mine vegne. Min steddatter, mine svigerforældre og dem alle sammen, siger Sascha Dupont til SE og HØR i Los Angeles.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/00b314460ed04a1aaa3065bfc4d8c357.jpg


Sascha er nu permanent borger i USA. Søndag uploadede hun dette billede til sin Facebook. Det er hendes bevis på, at hun er borger i Amerika (Foto: Facebook).

Saschas nye status gør rent faktisk, at hun om blot tre år kan søge om at blive "naturaliseret amerikaner".

Det betyder, at hun kan blive statsborger på samme vilkår som indfødte - dog med den eneste hage, at hun aldrig kan blive USAs præsident, hvilket man skal være født i landet for at blive.

- Jeg ved ikke, om jeg vil være statsborger. Lige nu må man ikke have to statsborgerskaber, og jeg vil nødigt af med mit danske.

Læs også: Sascha Dupont: Stadig på piller

Men allerede nu har den tidligere "Hit med sangen"-stjerne den fordel, at hun ikke længere behøver at stå i den store kø, udlændige står i, når hun skal ind i landet.

- Jeg glæder jeg mig til at undgå "visitor"-køen i lufthavnen, griner hun.

I september og oktober kan danskerne få en lille bid af sangerinden. Her er hun nemlig i Danmark med turnéen "Sing sing sing".





Sponsoreret indhold