SAS vinder sag om milliardstøtte: Skal ikke betale tilbage

Det var alligevel ikke en fejl, da EU-Kommissionen gav grønt lys for den svenske og danske stats støttepakke til luftfartsselskabet SAS under corona.

Det meddeler EU-Kommissionen onsdag.

SAS var som andre luftfartsselskaber i behov for kapital, da der under coronapandemien blev indført rejserestriktioner i store dele af verden.

Her kom den danske og svenske stat SAS til undsætning med kapitalindskud i milliardklassen. Det skete i form af køb af aktier og obligationer fra SAS.

I alt løb de to staters indskud op i 833 millioner euro - eller mere end seks milliarder kroner. Den manøvre fik i 2020 grønt lys fra EU-Kommissionen.

Den blev imidlertid underkendt af EU-Domstolen i foråret, og derfor har EU-Kommissionen revurderet sin godkendelse og er nået til samme resultat som oprindeligt.

Støtten var ifølge kommissionen inden for skiven af, hvad reglerne - herunder de særlige støtteregler i forbindelse med coronapandemien - tillod.

Det var det irske lavprisselskab Ryanair, der i sin tid valgte at gå rettens vej og klage over EU-Kommissionens godkendelse. Ifølge Ryanair var det unfair statsstøtte.

Ryanair klagede blandt andet over godkendelsen af milliarderne til SAS.

Ifølge Jacob Pedersen, der er aktieanalysechef og luftfartsanalytiker i Sydbank, må afgørelsen være en "stor lettelse" for SAS.

- SAS kunne i absolut værste fald være blevet pålagt at betale de her penge tilbage, og det er der ikke penge til i kassen til.

- Heller ikke selv om man får nye penge i kassen nu her lige om lidt. Så det er en rigtig god dag for SAS, når nu den her sag er afklaret, siger han.

En amerikansk konkursdomstol i delstaten New York godkendte i sidste uge en investering i SAS fra Castlelake, Air France-KLM, Lind Invest og den danske stat.

Parterne blev allerede tidligere i november enige om aftalen, der skulle endeligt godkendes i USA og forhindre det nødlidende selskab fra at gå konkurs.

Den samlede investering er på 13,2 milliarder svenske kroner. Det svarer til omkring 8,5 milliarder danske kroner.

Men var SAS blevet tvunget til at betale pengene tilbage, kunne de nye ejere i "et eller andet omfang" have forsøgt at trække sig fra opgaven, vurderer Jacob Pedersen.

- Hvis det var sådan, at man skulle betale de her milliarder af kroner tilbage, så ville det være svært at se, at SAS kunne genoprette sig selv finansielt og blive en stærk konkurrent i markedet.

Det kunne have fået hele redningsplanen til at falde sammen, siger han.