Nyheder12. august 2024 (opd. 5. september 2024)

SAS siger farvel til børsen efter 23 år

Luftfartsselskabet SAS blev børsnoteret i København, Stockholm og Oslo tilbage i 2001, men efter lidt mere end 23 år er det snart slut

Luftfartsselskabet SAS blev børsnoteret i København, Stockholm og Oslo tilbage i 2001, men efter lidt mere end 23 år er det snart slut.

Sidste dag, der kan handles med SAS-aktier, er nemlig tirsdag.

Det var i forvejen kendt, at selskabet skulle afnoteres. Men nu er der officielt sat en dato for sidste børsdag.

Afnoteringen betyder, at de nuværende aktier bliver tvangsindløst, uden at ejerne får noget for dem.

Ifølge Jacob Pedersen, der er aktieanalysechef hos Sydbank, var børsværdien af SAS omkring 116 millioner kroner, kort før meddelelsen blev offentliggjort mandag.

- Disse værdier forsvinder nu som dug for solen for de investorer, der ikke har fået solgt deres SAS-aktier, siger han.

Sponsoreret indhold