Nyheder17. august 2015

Sarah Louise: Min mor støttede mig ikke

Modellen og modebloggeren har en forventning om at guide sine børn bedre, end hvad hun selv oplevede i barndomshjemmet
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/p1012542.jpg
 Privat

Den 33-årige mor til to, datteren Alma og sønnen Albert, skriver i et nyt blogindlæg, at hun ikke blev motiveret hjemmefra til at tro på sig selv.

- Da jeg var barn, var der en million ting jeg gerne ville, men jeg fik absolut ingen opbakning hjemmefra. Min mor interesserede sig bare ikke eller støttede op om mine talenter, hvis jeg da havde nogen, skriver hun i sit nye blogindlæg.

Hun forklarer videre, at hun skam havde lyst til mange forskellige ting som sang og dans, men ikke blev opmuntret af sin mor.

Det har sat sig i en sådan grad hos Sarah Louise, at hun har valgt at lade sin søn begynde til tennis i den spæde alder af tre år for at lade ham lære at blive god til noget i en tidlig alder.

[node:aller-related-content]

- Det er jo egentlig ret synd, hvis man har et barn som render rundt med en gave, men barnet aldrig lærte at bruge sit talent, fordi forældrene ikke havde overskud, tid eller interesse i det og giver han udtryk for at han ikke synes at det er sjovt, så dropper vi det, skriver hun ærligt videre.

For hun kan da godt selv se, at det kan virke for ’planlagt’ i så ung en alder, men tanken fra Sarah Louises side er da netop, at lille Albert skal lære at øve sig for at blive god til noget – om det så er tennis eller noget helt andet.

- Jeg synes at det at pace sit barn har fået så negativ en klang. Hvis Albert viser sig at fortsætte med at elske tennis og være god til det, så vil vi bakke ham op, men vi vil også lade ham vide at man skal øve og passe sine trænings timer, hvis man vil blive god og ja vi ville sikkert også presse ham lidt, skriver Sarah Louise.

Sarah Louises kæreste Michael, som hun for nylig atter fandt sammen med, har selv spillet tennis i flere år, og det samme gjorde hans far. Derfor håber Sarah Louise da også, at tennis kan blive en hel lille familiesport.

Du kan læse hele indlægget og se billede af den unge tennistrold her.

Sponsoreret indhold