Nyheder8. september 2017

Sarah Grünewalds frække ungdom: Nattefester og frække videoer

Hun er hele Danmarks darling i ”Vild med dans”, men Sarah Grünewalds fortid er ikke helt lige så pæn og poleret.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sarah-gruenewald.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

For blot fem-seks år siden ville kun de færreste have spået Sarah Grünewald en fremtid som landets mest charmerende TV-vært.

Dengang gik fredagene ikke med at øve manus med Claus Elming og funkle i hele Danmarks ”Vild med dans”, men mere med at tylle sjusser, ose smøger og feste til den lyse morgen.

Den i dag 33-årige skønhed var således noget af en byrotte med fast gang på de hippe københavnske barer.

En lyst, Sarah allerede havde fodret i sine helt unge dage. Dengang dels som et oprør mod sin far.

– Jeg ville bare gerne have den her ”fuck-det-hele”-attitude. Men det var også et råb om hjælp. Jeg vil ikke sige, at det var min fars skyld, at jeg var kriminel og drak meget, men jeg har haft et ønske om at blive set, har Sarah tidligere fortalt i ALT for damerne.

Sexet video

Den rebelske udstråling kombineret med Sarahs uimodståelige udseende fik i 2006 et par af landets største popstjerner til at spærre øjnene op.

Selveste Nik & Jay så sig varme på 23-årige Sarah, som agerede fræk danser i musikvideoen til duoens megahit ”I Love Ya”.

Her ser man en sexet Sarah vride sig op ad især Jay med en minimal mængde sort stof på kroppen, mens hun holder den pæne popdreng i kort snor ved blandt andet at hive ham i slipset.

Artiklen fortsætter under billederne

https://imgix.seoghoer.dk/sarahloveya2.jpg
 (Foto: youtube.com)

Sarah Grünewald i Nik og Jays video til hitsangen "I Love Ya" (Foto: youtube.com)

https://imgix.seoghoer.dk/sarahloveya.jpg
 (Foto: youtube.com)

Sarah Grünewald i Nik og Jays video til hitsangen "I Love Ya" (Foto: youtube.com)

Ro med Rasmus

Helt så fræk og forførende er hun ikke længere – i hvert fald ikke på skærmen, hvor det nu er en mere moden og tæmmet Sarah Grünewald, der fra på fredag for 5. gang indtager værtsrollen i ”Vild med dans”.

Privat er Sarah også faldet mere til ro.

Nogenlunde samtidig med ”Vild med dans”-debuten faldt hun pladask for den 43-årige dj Rasmus Backhaus,som hun blev gift med i 2014.

Sammen er de to i gang med at opbygge deres egen lille kernefamilie – mor, far og lille Luis på et år.

Det betyder dog ikke, at Sarah helt har mistet lysten til at give den fuld gas. Så når det nye ”Vild med dans”-hold suser videre til nattefest efter fredagens premiere, skal den tidligere vildkat nok være klar.

Fra på fredag er underskønne Sarah Grünewald for 5. sæson i træk vært på "Vild med dans" sammen med Claus Elming.

Galleri: Sexede Sarah Grünewald

Super sexede Sarah Grünewald

Sponsoreret indhold