Nyheder26. april 2014

Sarah Grünewald vil giftes på rådhuset

Vild med dans-værten ser ikke sig selv i en hvid kjole i kirken
Af af
Hvem vil ikke gerne giftes med Sarah Grünewald?
Hvem vil ikke gerne giftes med Sarah Grünewald?
 Foto: Thomas Laursen



Sarah Grünewald sagde i vinters ja til at gifte sig med kæresten Rasmus Backhaus, da han friede under en romantiske ferie i Thailand.

Når den smukke "Vild med dans"-vært siger endeligt ja, bliver det formentlig ikke i kirken.

LÆS OGSÅ: Nicki Bille klager over politiet

- Det skal være et stille og roligt rådhusbryllup. Det tror jeg i hvert fald. Jeg har ikke den helt store drøm om et kirkebryllup, men jeg ved det ikke, smiler Sarah Grünewald, som endnu ikke har sat en dato på brylluppet.

- Rasmus er lige blevet 40 år, og jeg er blevet 30 år, så vi holder en stor 70 års fødselsdag her til sommer, og jeg har også så meget arbejde lige nu, så det må lige vente lidt.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/f9dd76c58c26495096960fb101a1e2c0.jpg


Det bliver næppe i kirken, at Sarah Grünewald og Rasmus Backhaus bliver smedet sammen. (Foto: All Over)

Efter en vinter, der var fyldt med kærlighed og ferie er frk. Grünewald igen gået i arbejdsmode.

- Jeg har helt vildt travlt. Jeg har lige fået manuskriptet til Tomgang. Ogs så er der igen overlap med optagelserne til "Tomgang" og "Vild med dans", forklarer værtinden.

LÆS OGSÅ: Så fræk er Sarah Grünewald

- Og jeg vil også gerne have rigtig tid til det bryllup, uddyber Sarah, som glæder sig meget til igen at indtage dansegulvet.

- Jeg tror, jeg er meget mere rustet nu, hvor jeg har prøvet det, så har jeg et overskud til at være der for nydanserne. Jeg vil jo gerne være oprigtigt sød, og jeg har nogle gange følt, at jeg svigtede, fordi jeg havde så travlt. Så jeg glæder mig til at kunne have mig selv med i alt det der, lyder det fra den altid smilende "Vild med dans"-vært.


Sponsoreret indhold