Nyheder6. april 2010

Sarah Fearrington: Hjælp mig

Den brystfagre modelmutter leder desperat efter en, som altid vil være der for hende
Sarah Fearrington er en bestemt dame, der ved, hvad hun vil have
Sarah Fearrington er en bestemt dame, der ved, hvad hun vil have
 Foto: Christian Grüner

Livet som administrerende direktør og laber larve er ikke altid lige let, derfor har Sarah Fearrington brug for hjælp. Hun leder desperat efter en privat assistent, som kan hjælpe hende med stort som småt.

- Min sidste assistent mistede sit kørekort, da hun kørte for stærkt, så nu skal jeg have fundet en ny. Det vigtigste er, at min P.A. altid er forberedt på sin opgave og altid møder til tiden, siger den skønne kvinde.

Læs også: Sarah mærket for livet

Arbejdet indebærer selvfølgelig masser af tid sammen med Sarahs smukke modeller, men det bliver ingen svir, for Sarah svinger pisken over sine ansatte.

- Den nye private assistent kommer til at tilbringe meget tid sammen med mig. Jeg sender min P.A. ud i alt - lige fra at hente tøj til photoshoots til at hente mælk til min morgenmad. Alle mulige opgaver kan komme på tale. I virkeligheden skulle det vel hedde P.S. som personlig slave, griner hun.

Selv om arbejdstiderne svinger, og der altid er masser af lave, så er der også meget stjernestøv omkring Sarah. Hun fylder snart år, og der får hendes nye assistent virkelig travlt.

- Jeg skal holde min store fødselsdag den 30., og der har jeg virkelig brug for en højre hånd. Når jeg rejser skal min P.A. overtage min plads som chef i mit modelbureau Dream models.

Læs også: Sarahs vilde fest

For overhovedet at komme i betragtning skal man selvfølgelig elske mode og have lyst til at arbejde i den danske modebranche. Derudover er der krav som kørekort, tale flydende engelsk og have overblik i pressede situationer.

- Jeg leder efter en type, som elsker den branche, jeg er i, og som gerne vil være en del af den. En type som kan tage imod opgaver, men som også er i stand til at uddele opgaver selv. Personen skal virkelig have overblik og lære mine behov at kende hurtigt.

Du kan læse meget mere om Sarah på www.sarahfearrington.dk

Klik på billedet og se galleriet med den skønne Sarah.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/se-og-hoer/2010/kendte-dk/april/sarah-f-soeger-ass-tekst-jpg.jpg

Foto: Christian Grüner

Sponsoreret indhold