Nyheder8. december 2008

Sanne Salomonsen: Mama ved muffen igen

Efter sin blodprop har rockmamaen været presset økonomisk, men nu går det den rigtige vej
Sanne er ved at være oppe i fulde omdrejninger, og det kan aflæses af hendes selskabs seneste regnskab
Sanne er ved at være oppe i fulde omdrejninger, og det kan aflæses af hendes selskabs seneste regnskab
 Foto: Niels S. Andersen

Da Sanne Salomonsen blev ramt af en blodprop for to et halvt år siden, var det ikke kun fysisk, hun blev ramt. Hendes økonomi gik også fuldkommen i stå. Som sanger er hele hendes indtægtsgrundlag bygget på koncerter og udgivelser af plader.

Så i regnskabsåret 2006/7 røg hendes indtægter fra at have ligget på to-tre mio. kroner om året ned til skaldede 38.755 kroner. Og det kan man jo ikke leve af, så rockmamaen måtte suge på sin egenkapital i selskabet Sanne Salomonsen Ltd. Aps, der så måtte se et årsregnskab med 330.000 kroner i underskud.

Men nu går det bedre igen. Fysisk er Sanne ved at være helt ovenpå igen, og det har også betydet, at hun har turneret og er begyndt at udgive plader igen. Så i regnskabsåret 2007/8 har fruen faktisk tjent 605.448 kroner, og hendes selskab har et overskud på 467.097 kroner.

Og Sanne er ved godt mod.

- Jeg forventer i år et lignende aktivitetsniveau og en fortsat positiv indtjening, står der ifølge Ekstra Bladet i regnskabet.

Så mama er for alvor ved muffen igen.

Sponsoreret indhold