Nyheder6. marts 2009

Sanne Salomonsen: Åben Pusher Street

Danmarks rockmama er overbevist om, at bandekrigen stopper, hvis Christianias hashmarked genåbnes
Dejlige Sanne Salomonsen udgiver dansksproget album mandag
Dejlige Sanne Salomonsen udgiver dansksproget album mandag
 Foto: All Over

Skøn så hun ud, den 53-årige Sanne, da hun indtog scenen ved årets Zulu Awards, og for alvor viste, at hun var tilbage efter sin blodprop i 2006.

Sangerinden udgiver et nyt dansk album på mandag.

- Det er fantastisk at være tilbage. Det føles som en stor sejr for mig. At synge på mit modersmål er helt vidunderligt, siger Sanne Salomonsen til TV 2 Gossip.

Rockens dronning benytter pressens opmærksomhed og fortæller, at hun er chokeret over den senere tids skyderier på åben gade, hvilket har betydet, at hele bydele ligger øde hen efter mørkets frembrud.
Hun synes også, at det er skræmmende, at et helt kvarter bliver taget som gidsel i bandekrigen.

- Jeg er rystet over alt den vold, der sker i København lige i øjeblikket. Det er så uhyggeligt. Jeg ville anbefale at man genåbnede Pusher Street på Christiania. Jeg tror, at alle problemerne på Nørrebro bunder i en kamp om narko-territorier," siger Sanne Salomonsen.

Sponsoreret indhold