
En hyggelig aften i byen udviklede sig til et mareridt for den danske sangerinde Freja Kirk, og hendes kæreste, danseren og koreografen Sus Wilkins.To mænd gik nemlig amok på parret, og på sin facebook-profil har Freja Kirk uploadet et billede af sit forslåede ansigt.LÆS OGSÅ: 'Voice'-Freja: Jeg er vild med min krop- Wow, jeg føler mig elsket. Tak for al jeres venlighed, kærlighed og støtte, skriver sangerinden og forklarer, hvad der er sket:- Den anden aften forsvarede jeg min kæreste ved at sige "helt ærligt, drenge, opfør jer ordentligt" til to mænd, der sagde nogle rigtig grimme ting til hende.- Det gjorde, at jeg fik en knytnæve i ansigtet og blev slået flere gange. Min modige kæreste fik mig væk derfra, mens mændene også slog hende. De to mænd er nu fanget, og jeg er ok, stadig i chok. Men ok, skriver sangerinden.Også Sus Wilkins takker på sin facebookprofil for den støtte, parret har modtaget, men fortæller også, at de begge stadig er i chok over den voldsomme episode.- Tak for alle de søde mails, beskeder og opkald. Vi er begge okay, men meget chokerede, skriver hun.Freja Kirk blev først kendt, da hun deltog i programmet "Voice - Danmarks Største Stemme", men har siden skabt sig en karriere og hittet med numre som "Go" og "Forever".