Nyheder19. december 2013

Sangerinde kører fulde unge hjem nytårsaften

Gode Marie Carmen Koppel
https://imgix.seoghoer.dk/media/d52659e405ae48a8b6070f1f6ee23d4a.jpg
 Foto: All Over


Det er næsten som at vinde i lotteriet, hvis man har held til at opstøve en taxa nytårsaften, hvor det meste af Danmarks befolkning fester løs.

Og er man ung, og vil man gerne rundt til flere forskellige fester, kan det godt vise sig som en transportmæssig udfordring.

Det ved sangerinden Marie Carmen Koppel, der derfor benytter årsskiftet til at udføre en rigtig god gerning.
- Nytårsaftens-tilbud fra mig: Da min søde, smukke datter Celeste skal være sammen med sin far i år, er jeg gået en anelse i "Jeg dropper nytårsaften så"-koma, skriver sangerinden på sin Facebookprofil.

- Jeg har nu fundet ud af, hvad jeg selv har mest lyst til nytårsaften. Jeg tilbyder gratis taxiservice til søde teenagebørn, der skal til tusinde fester rundt om i København og omegn nytårsaften. Jeg henter og bringer så længe, jeg kan holde mig vågen, skriver hun.
Mon ikke også, sangerinden kan lokkes til at give et nummer bag rattet, så festen kan fortsætte for de unge, mens de lader sig transportere.


Mia Lyhne: Ikke nemt at finde den rigtige

Sponsoreret indhold