Nyheder19. februar 2009

"Sandhedens time": André drømmer om kinky sex

André vandt 200.000 kroner, men måtte til gengæld afsløre intime detaljer om sine hemmelige, frække fantasier
André ser porno hver dag og fantaserer om sex med en transseksuel
André ser porno hver dag og fantaserer om sex med en transseksuel
 Foto: TV3

Første deltager i den varme stol hos Lars Hjortshøj i sæsonpremieren på "Sandhedens time" var 23-årige André Christensen. Han svarede sandt på 18 spørgsmål og vandt 200.000 kroner.

Han måtte til gengæld afsløre, at han ser porno dagligt, har haft sex med en lolitadukke og fantaserer om sex med en "she-male" - en transseksuel.

På trods af, at André afslørede, at han har været kæresten gennem 2½ år, Mikela, utro to gange og ikke ønsker børn med hende, er parret stadig sammen.

Her får André muligheden for at uddybe sine kontroversielle svar:

1) Synes du, at du ser smartere ud, end de andre du går til akvariefiskemøder med?
- JA. Nogle af akvaristerne er meget ældre, end vi er, og knap så smart klædt på. Det var min umiddelbare reaktion, at ja, jeg er smartere end dem.
Men bortset fra det, er alle da nogle virkelig flinke mennesker.

2) Bruger du mere tid foran computeren end på at være sammen med din kæreste Mikela?
- JA. Jeg har altid været computerinteresseret og bruger bare meget tid foran skærmen. Nogle gange tænker jeg ikke over det. Men jeg vil da bestræbe mig på at bruge lidt mindre tid i fremtiden.

3) Tjekker du i smug din kæreste Mikelas netbank?
- JA. Det er meget naturligt for mig, at når jeg tjekker min egen netbank, så tjekker jeg også Mikelas. Vi har ikke fællesøkonomi, men har heller intet at skjule for hinanden på den konto.

4) Er der ting du ikke fortæller din ven Brian, fordi du er bange for, at han sladrer?
- JA. Brian ved også godt selv, at han ikke kan holde tæt. Så det kan ikke komme som en overraskelse for ham.

5) Har du nogensinde smuglet noget ulovligt ind i et fængsel?
- NEJ. Det var det eneste arbejdsrelaterede spørgsmål, og jeg var meget bevidst om, at jeg ikke ville blande arbejde ind i programmet. Jeg har jo også tavshedspligt på arbejdet. Men det var et af de spørgsmål, som jeg var helt sikker på, at jeg kunne svare nej til med god samvittighed.

6) Har du været med til at overfalde to somaliere uden grund?
- JA. Det er cirka seks år siden. Jeg var i byen med en grandfætter i Holbæk, hvor jeg boede på det tidspunkt. Jeg vil gerne understrege, at det ikke har noget med racisme at gøre. Det var et helt almindeligt værtshusslagsmål. Vi var fulde og kom op at skændes. Det førte til en slåskamp, mere var der ikke i det.

7) Er du flov over, at din mor er overvægtig?
- NEJ. Det er jo min mor. Selvfølgelig er jeg ikke flov over, at hun er overvægtig. Man vil jo altid sin mor det bedste, og jeg er glad for, at hun var tilfreds med svaret.

8) Er du seksuelt tiltrukket af store kvinder?
- JA. Det lyder vildt, men jeg er bare ikke til tynde piger.

9) Ser du porno næsten dagligt?
- JA. Det lyder af meget, men der er altså ikke tale om nogen afhængighed. Jeg surfer rundt på nogle forskellige pornosider og ser film. Nogle gange bliver det bare til et klik på SE og HØR-pigen. Det er ikke noget unormalt forhold, mener jeg. Jeg er ikke pinlig over at indrømme det, jeg er bare mere ærlig end mange andre mænd.

10) Tror du Mikela bliver en god mor?
- NEJ. Ikke lige nu. Det bygger jeg på, at vi er så unge. Børn kan godt vente.

11) Vil du gerne have børn med din kæreste?
- NEJ. Men det vil jeg jo egentlig gerne. Bare ikke lige nu!

12) Elsker du din kæreste Mikela?
- JA. Jeg elsker hende jo. Så kan jeg have lavet nok så mange dumme ting, men det ændrer ikke på, at jeg elsker Mikela.

13) Ville du tilgive din kæreste, hvis hun var dig utro?
- NEJ. Det kan jeg bare ikke. Jeg ved godt, det er dobbeltmoralsk, men sådan har jeg det bare.

14) Har du nogensinde haft sex med en lolitadukke?
- JA. Det lyder sjovt, men det var stille og roligt. Det er jo et lidt tabubelagt og pinligt emne. Det var for cirka seks år siden, hvor jeg boede alene, og så skulle det bare afprøves. Jeg bestilte en over nettet, og da jeg havde prøvet hende, røg hun ud igen dagen efter. Jeg boede i en lille bitte lejlighed, og havde mange penge mellem hænderne. Derfor kunne jeg lige så godt bruge dem på noget sjovt.

15) Vil du gerne have sex med en "she-male"?
- JA. Pornoen på nettet har påvirket mig. Jeg så nogle "she-males" i en pornofilm og syntes´, det var interessant. De ligner jo almindelige damer. Jeg tænder altså ikke på mænd! Men de er jo flotte med store bryster, fyldige læber og lækker hud. Men hånden på hjertet, så tror jeg ikke, jeg turde springe ud i det, hvis jeg fik muligheden.

16) Har du flere gange været din kæreste utro med kvinder over 40 år?
- JA. Det er sket to gange efter en bytur. Det er helt tilfældigt, at de har været over 40 begge to. Det er desværre noget, der er sket, og det er jeg ked af. Jeg havde nok fortalt det til Mikela på et tidspunkt alligevel. Det har gjort, at vi nu er startet på en frisk.

17) Synes du, at Mikela fortjener en bedre kæreste end dig?
- JA. På baggrund af mine svar på de foregående spørgsmål, så var det naturligt at svare ja. Jeg følte virkelig ikke, at jeg havde været en god kæreste.

18) Kunne du finde på at være din kæreste utro igen?
- JA. Jeg har gjort det to gange, så derfor er det logisk nok, at jeg kunne finde på det igen. Jeg var overbevist om, at hvis jeg svarede nej, så ville jeg blive fældet af løgnedetektoren og miste pengene.

Læs hele historien om André og Mikela i denne uges SE og HØR.

Sponsoreret indhold