Samantha fik hjertestop og døde: Det var mørkt – der var ingenting
Hvad venter der efter døden? Bliver man genforenet med sine kære i en rus af varme og lys? Eller er der slet og ret kun mørke og intet andet?
34-årige Samantha fra Korsør er ikke i tvivl. For da hun var 16 år, døde hun i en ambulance på vej til hospitalet. Forinden havde hun været til en fest, hvor hun ved et uheld havde taget en overdosis ecstasy.
Hun følte livet slutte som et knipseslag – og så var alt væk.
– Jeg kan huske, at jeg har det dårligt. Jeg føler, jeg skriger, at jeg skal dø til ambulanceredderen, men han bliver ved med at sige, at han ikke kan høre mig. Og så slukker det bare. Dér dør jeg. Med et knipseslag bliver alt mørkt, fortæller Samantha.
I dag husker Samantha ikke, hvor længe hun var død. Men hun nåede heldigvis at blive genoplivet i ambulancen, lige som den svinger ind på Akutmodtagelsen.
Alligevel havde hun svært ved at ryste nærdødsoplevelsen af sig – netop fordi hun kun mødte mørke og intet andet.
– Jeg havde jo håbet, at der bare var et eller andet. En følelse eller en varme, men for mig var det bare sort, siger Samantha til SE og HØR
– Hvorfor var der ikke noget? Var det bare det? Det ærgrede jeg mig meget over i starten. Er det her liv virkelig det eneste, der er?, var de spørgsmål, der ofte tyngede Samantha.
Det var dog ikke kun de store spørgsmål, der skyllede ind over Samantha.
Som følge af nærdødsoplevelsen udviklede hun også en frygtelig dødsangst.
Den kæmper hun stadig med den dag i dag.
– Jeg har fået angstmedicin, det gør jeg stadig, siger Samantha.
Efter oplevelsen som 16-årig frygtede Samantha at dø – og hun undgik derfor alt, der var farligt.
– Jeg kunne ikke lide at gå under stilladser, fordi jeg var bange for, at de faldt ned over mig. Jeg fik også en slem OCD og behov for kontrol. For ellers var jeg sikker på, at ting gik galt, siger Samantha.
Med tiden og årene er dødsangsten begyndt at fylde mindre.
– Jeg føler stadig ubehag, men jeg er blevet bedre til at tackle det. Det styrer mig ikke mere, siger Samantha, der også har fået en anden tanke i kølvandet på sin nærdødsoplevelse:
Nemlig vigtigheden af at leve nu, mens man har livet.
– Jeg nyder nok endnu mere de små ting, end jeg gjorde før. Jeg skal for eksempel løbe en tur i en rapsmark, når de springer ud i maj. Det er så smukt, siger Samantha.