Nyheder21. marts 2024

Salling tilbagekalder salat bowl: Kan indeholde soja

En salat fra Salling Group tilbagekaldes, da den er mærket forkert

Har man sojaallergi, kan det være en god idé at tjekke køleskabet en ekstra gang.

En bestemt salat fra Salling tilbagekaldes torsdag, da den er mærket forkert, og derfor fremgår det ikke, at den indeholder allergenet.

Det er varen ”Protein bowl med quinoa og kikærter”, der i stedet er mærket som en ”Salat bowl – klassisk”.

Salaten indeholder edamamebønner, der altså indeholder soja.

Produktet er solgt i føtex, Bilka, Salling Super og Netto-butikker over hele landet.

Har man allergi over for soja, frarådes man at spise produktet. Man bør i stedet kassere det eller levere det tilbage til butikken, hvor det er købt.

Info om det tilbagekaldte produkt

Salat Bowl – klassisk

Bedst før: 23/3-2024

EAN-kode: 5708618347801

Sponsoreret indhold