Nyheder4. september 2025

Salling åbner stormagasin i centrum af København

Sommeren 2026 kommer til at byde på en ny shoppemulighed i den danske hovedstad, når Salling slår dørene op til et nyt stormagasin
Knud Højgaards Hus på Kultorvet i København. Kultorvet 2, 1175 København K.
(Arkivfoto). Det er i Knud Højgaards Hus på Kultorvet, at Salling rykker ind til næste år.
 Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

De er til stede i Aarhus og Aalborg, men København har aldrig haft et stormagasin med Sallings varer.

Det ændrer sig til næste år, når detailkoncernen åbner et 3000 kvadratmeter stort univers på Kultorvet.

Her vil man kunne få fingre i ”nøje udvalgte brands og styles inden for mode, sko, beauty og gaveidéer på tværs af livsstilskategorier” med Sallings egne ord.

- Det er et historisk skridt for os at bringe Salling til København.

- Stormagasinet og det fysiske møde med kunderne spiller stadig en vigtig rolle i dansk detailhandel, og med Salling på Kultorvet kan vi nu tilbyde den service og de værdier, der er dybt forankret i vores koncern. Det ser vi frem til, siger Anders Hagh, der er administrerende direktør i Salling Group.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-09-04/2e717a59-1289-40a6-9f6c-61079029af6f.jpg
- At vi med Salling på Kultorvet kan sætte et stort flag midt i København er en drøm, der går i opfyldelse. Vi har længe ønsket at komme tættere på vores københavnske og sjællandske kunder, som allerede besøger os flittigt online. Nu kan vi møde dem ansigt til ansigt og give dem den helt særlige Salling-oplevelse og service, siger Marianne Bedsted, direktør i Salling.
 Foto: Salling Group

Det er Knud Højgaards Hus, der er opført i 1957 og tidligere var en del af Københavns Hovedbibliotek, som Salling har udset sig som nyt storcenter.

Ligesom at Salling-centrene i Aarhus og Aalborg er kendt for sine rooftops, vil magasinet i København på udvalgte dage ligeledes danne ramme om særlige events og arrangementer.

Det vil ske med en 360 graders udsigt over hovedstaden.

Sponsoreret indhold