Nyheder9. marts 2022

Sagde han lige det? Svensk kommentator dummer sig på direkte tv

En svensk kommentator fik sagt, at krig er godt på direkte tv
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/000_hkg10176978-1920x1281we.jpg
 Foto: Armin Walcher/AFP/Ritzau Scanpix

En svensk sportskommentator er løbet ind i en god gedigen modvind, efter han på direkte tv fik sagt at krig var en god ting.

Aron Anderson er kommentator på svensk tv ved De Paralympiske Lege i Beijing, og det var i den sammenhæng, at Anderson fik ytret sig på noget upassende vis.

- Krig er godt for rekrutteringen af atleter til paralympiske idrætsgrene, fordi det skaber mange med funktionsnedsættelser, fik Anderson sagt.

Det skriver Aftonbladet.

Det har vakt vrede blandt seerne, men ifølge hovedpersonen det 15 sekunder lange klip taget ud af kontekst.

- Det er et 15 sekunder langt klip fra en ceremoni, der varede halvanden time. Jeg kan godt forstå, at folk blive vrede, hvis de kun ser det klip, men de må meget gerne se det hele. Bagefter siger jeg, at krig er forfærdeligt, siger Aron Anderson.

Han sidder selv i kørestol og forklarer, at han ikke synes, at krig er godt.

- Det er forfærdeligt. Samtidig er det et faktum, at De Paralympiske Lege begyndte med veteraner fra anden verdenskrig. Det var sådan, det begyndte, fortæller Aron Anderson, der fortæller, at han har mange venner, der er veteraner og har fundet til livet gennem sporten.

Aron Anderson blev som syvårig ramt af kræft, og det er derfor han er endt i kørestol. Hans vej tilbage til livet gik ligeså gennem sporten.

Han har selv deltaget ved fire Paralympiske Lege, hvor han både har konkurreret i sejlsport, atletik og slædehockey.

Sponsoreret indhold