Nyheder10. oktober 2008

Safri Duo: Holder hus-udsalg

Morten Friis sætter prisen på sit rækkehus ned med over 1,7 millioner kr.
Af af
Heldigvis er Safri Duo stadig efterspurgt over hele verden, for Morten Friis
Heldigvis er Safri Duo stadig efterspurgt over hele verden, for Morten Friis
 t.v.

Morten Friis, den ene halvdel af Danmarks verdensberømte trommeband Safri Duo, kan takket være det nedkølede boligmarked, se millionerne trille ud af lommen.

Efter at hans 204 kvm store rækkehus i Soldalen på Østerbro har været til salg i næsten et år, har den populære trommeslager sat prisen ned med 1.735.000 kroner, så det nu kan overtages for 8.250.000 kroner.
Millionrabatten har været nødvendig, fordi Morten Friis sammen med sin kone Anne Sophie i foråret købte en 14-værelsers Hellerup-villa til 12 millioner kroner.

Det var et risikabelt projekt, for samtidig gik ejendomssalget fuldstændig i stå.
Få måneder forinden, i december 2007, havde hr. og fru Friis købt en moderne skifer-beklædt lejlighed på Pakhusvej ved Langelinie. Pris: 4,7 millioner kroner.

- Lejligheden på Pakhusvej er lejet ud, den er en investering beregnet for vores børn, siger Morten Friis' hustru Anne Sophie.

- Og prisnedsættelsen på rækkehuset er ikke noget, der kun gælder os. Hele boligmarkedet er som bekendt ramt af prisfald.

Anne Sophie Friis oplyser, at fordi 12 millioner kroners-villaen først skal sættes i stand, varer det nogen tid, før hun og familien flytter ind.

Ifølge tingbogen er der i familien Friis' tre ejendomme tinglyst lån for i alt 19,8 millioner kroner. Lånene forrentes med helt op til 20 procent, hvilket indebærer en månedlig rente-udgift på over 100.000 kroner.

Sponsoreret indhold