Nyheder21. april 2023

Sådan vælger du den perfekte hund

Den firbenede ven kan give familien meget glæde, men kan også blive en stor mundfuld, hvis ikke man har valgt den rigtige race
Under halvdelen af hundeejere vælger deres hund på baggrund af racens sundhed. Det kan blive en dyr omgang, især hvis man ikke har købt en sygeforsikring til sin hund.
Under halvdelen af hundeejere vælger deres hund på baggrund af racens sundhed. Det kan blive en dyr omgang, især hvis man ikke har købt en sygeforsikring til sin hund.
 Foto: Agria Dyreforskning

Går du og leger med tanken om at udvide hjemmet med et firbenet familiemedlem, er der flere gode overvejelser, du kan gøre dig, for ikke at købe at købe katten i sækken.

For nok kan en hund berige hverdagen med glæde og leg, men den samme hverdag kan både blive sur og tvær, hvis ikke vovsen passer til resten af husstanden.

Agria Dyreforskning har for nylig lavet en undersøgelse over, hvad danskerne lægger vægt på, når de vælger vuffer.

Her fremgår det, at næsten 70 procent vælger hund på baggrund af racens egenskaber og mentalitet. 47 procent svarede, at de også lægger vægt på hundens størrelse.

Netop racen er vigtig at være opmærksom på, da det kan give problemer ikke at respektere den.

– Problemer mellem hund og ejer opstår nemlig ofte, når en ejer prøver at undertrykke de medfødte raceegenskaber, som en hund har, skriver Agria Dyreforskning.

Har man for eksempel planer om at få en hund, der kun skal bruges til moderat motionsbehov og masser af sofahygge, kan det altså være en dårlig idé at anskaffe sig en jagthund eller en aktiv hyrdehund.

Derfor er det generelt vigtigt at huske på, om hunden er avlet til vagt, gård, hyrde, jagt eller selskab.

En stor fejl, nogle personer begår, er i stedet udelukkende at vælge hund ud fra udseende, og glemme hundens behov. Her kan det nemlig gå helt galt med forventningen til aktivitetsniveauet.

47 procent af danskerne svarer desuden i undersøgelsen, at racens sundhedsproblemer lægger til grund for valget.

Det kan blive en dyr omgang, hvis man ikke får købt en rigtig sygeforsikring til hunden, fordi man ikke er opmærksom på mulige skavanker, den kan få.

En god idé at sikre sig, man har tjekket information om sin kommende hund. Det kan man selvfølgelig gøre på internettet, men det er også godt at snakke med opdrætteren af hunden, ligesom at der er flere hundeklubber, hvor der er viden at hente.

Det lægger dansker vægt på, når de skal have ny hund

  • Racens karakteristika og mentalitet: 69 procent
  • Racens kendte sundhedsproblemer: 47 procent
  • Størrelse: 47 procent
  • Udseende og fremtræden: 24 procent
  • Har haft racen før: 22 procent
  • Pris: 12 procent
  • Andet: 7 procent

Vær opmærksom på, at de adspurgte har haft mulighed for at vælge flere muligheder, hvorfor procenterne tilsammen giver mere end 100.

Kilde: Agria Dyreforsning

Sponsoreret indhold