Sådan skal Jørn Ege begraves

Jørn Ege får en lille og privat begravelse

Jørn Ege får en lille og privat begravelse

Foto: Niels S. Andersen



Den kontroversielle kirurg, Jørn Ege, der tirsdag sov ind efter længere tids sygdom bliver efter alt at dømme begravet uden prompt og pragt.

Det skriver Ekstra Bladet, som har talt med den afdøde læges advokat og gode ven, Ole Schmidt. Vennen, der så sent som sidste søndag besøgte den kræftsyge Jørn Ege, fortæller, at det bliver en lille og privat begravelse, hvor ikke engang han selv er inviteret.

- Jeg ville ellers gerne have deltaget. Jeg er ret sikker på, at det bliver i Sverige, siger Ole Schmidt, som tilføjer, at begravelsen er planlagt af enken, Annelie Similä.

LÆS OGSÅ: Jørn er Ege er død af kræft

Jørn Ege sov stille ind tirsdag morgen i sit hjem med Annelie Similä sin side efter at have kæmpet mod kræft i bugspytkirtlen i længere tid. Han havde i weekenden haft besøg af sin datter. SE og HØR talte tirsdag med vennen Ole Schmidt, som fortalte, at Jørn Ege nåede at få taget ordentligt afsked med sin familie.

- Han vidste godt, hvilken vej det gik. Han havde tabt sig meget og var sengeliggende. Han vidste, hvad det ville ende med, og han var afklaret omkring det, sagde Ole Schmidt.

Jørn Ege huskes nok af mange for sine talrige skandaler med skæve tissemænd, konkurs, betændte bryster, skattesvig, kunsttyveri, fejlslagne festsugninger og konkurs igen. Ja, listen over anklager var lang.

- Jeg husker ham som et hjertevarm menneske, medierne havde et andet indtryk. Og det kan jeg også godt forstå, at de havde. For udadtil kunne Jørn godt virke arrogant. Sådan opfattede jeg ham også i begyndelsen. Men denne arrogance dækkede bare over, at han var genert. Det er skammeligt, at han ikke nåede at få dét billede frem i medierne, fortalte Ole Schmidt til SE og HØR tirsdag.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close