Nyheder 6. august 2016

Sådan mødte Medina sin forlovede

Modellen skulle hjælpe Medina i haven, og det udviklede sig altså...
Foto: All Over

Det var i marts i år, at Medina og Sebastian Lund første gang viste sig offentligt sammen. 

Kort tid inden havde SE og HØR kunne fortælle, at Medina og Sebastian datede, men ved Dronningens hofbal i marts stod de altså rigtigt frem som par. 

Men nu, bare fem måneder senere, skal det forelskede par altså giftes.

- Jeg kan hermed bekræfte, at Medina er blevet forlovet. Det blev hun på hotellet Relais Borgo Santo Pietro, som ligger i Toscana, skriver Martin Buhl i en SMS til SE og HØR. 

Men hvordan mødte det forelskede par hinanden? 

Det startede i Medinas have. 

- Han skulle lave mine havemøbler, og så turde jeg ikke kigge på ham, fordi jeg var bange for, at han kunne se på mig, at jeg syntes han var det smukkeste i hele verden, fortalte Medina til MetroExpress, da hun tidligere på året ankom til Zulu Awards. 

Det er altså lidt af en handyman, som Medina har fået fingrene i.

SE og HØR ønsker parret et stort tillykke. 

Du kan se flere billeder af Medina og Sebastian Lund i galleriet herunder

Medina og Sebastian Lund

Sponsoreret indhold