Nyheder28. november 2017

Marcus og Martinus: Sådan imponerer du os

Selv om deres fans både græder og besvimer, når de ser dem, er tvillingbrødrene og popduoen Marcus og Martinus stadig helt nede på jorden.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20171120_mr_marcusmartinus_03.jpg
 Foto: Mikael Rieck
De er bare 15 år. Men trods det har de norske tvillingbrødre Marcus og Martinus udgivet hele tre album og har næste år to totalt udsolgte koncerter i Herning og København. Da SE og HØR møder teenageidolerne i København, gør de en dyd ud af at hilse pænt på alle. De giver høfligt hånd til både praktikant, fotograf og journalist – ingen bliver overset eller glemt. Se den sjove video, hvor Marcus og Martinus svarer på fan-spørgsmål nederst på siden.
Marcus og Martinus slog igennem i i 2012, da de vandt den norske udgave af børnenes MGP. Den 17. november udgav de så deres 3. album ”Moments”, og deres fans er så dedikerede, at de ofte græder eller besvimer, når de ser deres idoler. – Det er meget mærkeligt, at de gør det på grund af os. Det betyder jo, at vi betyder meget for dem, siger Martinus, da de bliver spurgt ind til, hvordan det føles at have så hengivne fans. – Jeg synes, det er cool, at fansene er så glade for os, at de viser det på en meget speciel måde, stemmer Marcus i. Artiklen fortsætter under billedet.
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/20171120_mr_marcusmartinus_15.jpg
 Foto: Mikael Rieck
De to brødre afslører, at de havde et hemmeligt sprog, da de var små. – Kun vi to forstod det. Ingen andre. Det lød sådan: ”Bakka, bakka”, beskriver Martinus. Foto: Mikael Rieck

Fra en lille by

Marcus og Martinus – med efternavnet Gunnarsen – kommer fra den lille norske by Trofors, og der går det ikke, at tvillingbrødrene får stjernenykker. – Der bor kun 800, og de kendte os jo, før vi blev kendte. Alle kender alle vældig godt. Vi er stadig to normale fyre, når vi kommer hjem, fortæller Marcus. – Vi er altid os selv, slår Martinus fast. VIDEO: Se Marcus og Martinus svare på fan-spørgsmål nederst på siden.
I det hele taget er det vigtigt for brødrene at holde fast i sig selv – især hvis man vil imponere dem. – Man skal være sig selv. Det er altid vigtigt, understreger Marcus. – Og at have et sødt smil, indskyder Martinus. – Jeg har ikke lyst til at sige, at man skal gøre noget bestemt og være en anden person. Helt enkelt er det vigtigst at være sig selv, lyder det fra Marcus. Læs resten af det store interview med Marcus og Martinus i denne uges SE og HØR nr. 48, der er på gaden onsdag.
https://imgix.seoghoer.dk/sh48_forside_instagram_1.jpg
 Foto: Mikael Rieck
Se flere billeder af Marcus & Martinus i galleriet.

Marcus & Martinus i København - november 2017

Se Marcus og Martinus svare på fan-spørgsmål i videoen:

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

Sponsoreret indhold