Nyheder17. september 2018

Sådan fik Rolf Sørensen styr på "Vild med dans"-nerverne

Rolf Sørensen havde meget nemmere ved at holde nerverne i ro på dansegulvet i fredags, end han havde i premiereprogrammet af "Vild med dans"
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/vmd_uge_2_tsl_20180914_tsl_20180914_0462.jpg
 Foto: Thomas Laursen

Der er ikke noget at sige til, at nydanserne i "Vild med dans" kan have problemer med nerverne, når de uge efter uge skal på dansegulvet i det populære fredagsprogram.

Heldigvis for Rolf Sørensen, så havde han i fredags fundet ud af, hvordan han skulle få styr på nerverne, så han ikke endnu en gang fik blackout på dansegulvet.

- Vi snakkede meget om, at det helt sikkert var begyndernerver, og at når man har fået blackout en gang, så sker det som regel ikke igen, fortalte dansepartneren Karina Frimodt, da kameraerne var slukket.

Inden fredagens danseshow havde Rolf ellers været nervøs for, at han skulle blive ramt af endnu et blackout.

- Jeg var selvfølgelig nervøs for, at det skete igen. Men jeg kunne bare mærke, da vi lavede generalprøver, at det ikke ville ske igen, fortalte han.

Artiklen fortsætter efter interviewet med Rolf og Karina

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

Ved premiereprogrammet på "Vild med dans" kunne seerne se, hvordan Rolf Sørensen pludselig fik blackout.

- Det var det mest grænseoverskridende, jeg nogensinde har prøvet. I starten fik jeg blackout. Jeg gik bare fra Karina, og hvis hun ikke havde holdt fast i mig, så havde jeg danset solodans, fortalte Rolf efter showet.

Det var da danseparret kom i studiet, at nervøsiteten meldte sig.

- Der kom nogle nerver, da vi kom herind. Der var anderledes lys, og der var anderledes alt muligt. Vi fik tøjet på. Der skete et eller andet, fortalte Rolf.

Artiklen fortsætter efter interviewet med Rolf og Karina

I program 2 af årets "Vild med dans" scorede Rolf og Karina så lave karakterer fra dommerne, at de endte på en sidsteplads i den samlede bedømmelse.

Men det betød ikke noget, for seerne stemte parret videre til næste uges program.

Det var derimod TV-værten Emil Thorup, som endte med at blive den første, der måtte forlade årets udgave af danseprogrammet.

Sponsoreret indhold