Nyheder26. maj 2017

Sådan fejrer kronprins Frederik sin 50 års fødselsdag

Kronprins Frederik får sved på panden af at fylde 50

Galleri: Kronprins Frederiks risikable liv 14/10-16

Den 26. maj næste år fylder Danmarks tronarving, kronprins Frederik 50 år.

Og nu har kongehuset løftet lidt af sløret for, hvordan den store dag markeres.

Kronprinsen, der endte sin militærtid i frømandskorpset, har alle dage været en aktiv sportsmand, og i 2013 blev han den første kongelige, der har gennemført en 'Ironman' - 3,8 kilometer svømning, 180 kilometer cykling og 42,195 kilometer løb.

Og fødselsdagen står også i sportens tegn.

Den 21. maj markeres den store dag med løbeeventet 'Royal Run', hvor man kan løbe enten 'One Mile' (1,609 kilometer) eller ti kilometer.

Det finder sted i Aalborg, Aarhus, Esbjerg, Odense og København.

Og kronprinsen er med alle steder.

I Aalborg, Aarhus, Esbjerg og Odense løber kronprinsen 1,6 kilometer, mens han slutter af med at løbe 10 kilometer i København, skriver kongehuset på Facebook.

Kronprinsen kommer dermed til at løbe 16,4 kilometer i alt.

Men heldigvis er der nogle dage til at restituere, så han er frisk til at tage danseskoene på, når han lørdag den 26. maj skal fejres med et brag af en fest.

Kronprins Frederiks runde dag bliver den første store fest i kongehuset siden dronning Margrethe fyldte 75 år i 2015.

Her var prins Henrik for syg til at deltage på grund af influenza, men efter en mirakuløs helbredelse kunne han morgenen efter den store gallafest klare en biltur til Hamburg, hvorfra han fløj videre til Venedig.

Dronning Margrethes og prins Henriks guldbryllup, der finder sted den 10. juni i år fejres under private former, og der bliver ikke nogen stor offentlig markering fra kongehusets side af de 50 års ægteskab.

Se opslaget om 'Royal Run' her:

Galleri med billeder af kronprins Frederiks farefulde liv:

Galleri: Kronprins Frederiks risikable liv 14/10-16

Sponsoreret indhold