Nyheder22. maj 2002

Sådan er Mary: HOLD AFSTAND

Hurtigt opfattende, diplomatisk og med en intelligenskvotient over gennemsnittet. Da den amerikanske grafolog - skrifttyder - Wayne Freeman blev præsenteret for papirer, der bærer Mary Donaldsons hurtige og sikre håndskrift, var han ikke i tvivl om, at der bag skriften gemmer sig en yderst intelligent kvinde. Freeman havde, inden han gik i gang med analysen, ikke det fjerneste kendskab til Mary Donaldson, kronprinsen eller Danmark. Det er således udelukkende skriften, der er udgangspunkt for den eksaminerede og særdeles erfarne grafologs rapport: - Hun er hurtigt opfattende og har en afbalanceret personlighed. Hun er veluddannet og kan både markere sig som en selvstændig og som en diplomatisk person, fortæller Wayne Freeman.
Af af
https://imgix.seoghoer.dk/media/83173015f80c48fe867c6ce5b901d270.jpg

- Marys skrift indikerer på flere punkter en indestængt bitterhed og et usædvanligt stærkt behov for at holde fast i fortiden, fortsætter Freeman uden at vide, at Mary for seks år siden mistede sin mor og det derfor er forståeligt, hvis hændelsen har skabt sorg og bitterhed hos Mary - og et behov for at holde fast i minderne. Freeman har analyseret sig frem til, at Mary Donaldson er særdeles stædig, og den egenskab kan hun bruge både positivt og negativt. Arbejdsmoral er ikke hendes stærkeste side, og hun kan være ekstremt reserveret over for andre mennesker. Wayne Freeman er ikke i tvivl om, at Mary ser sig selv som en stærk personlighed, men hvis man går hende på klingen, vil hun erkende, at hun døjer med lavt selvværd. Mary er nemlig også en utrolig ærlig kvinde, ifølge Wayne Freeman. At Mary Donaldson først viste sig offentligt i sidste uge, skyldes måske, at hun har et udpræget behov for distance til andre mennesker. - Hun er et menneske, der behøver privatliv og afstand til andre, grænsende til det ekstreme, fastslår grafologen.

Sponsoreret indhold