Nyheder21. maj 2014

Sådan begyndte romancen mellem Caroline og Rory

Så lykkelige var de - mødte hinanden i 2010
Af af
Rory McIlroy ophævede onsdag den lange forlovelse med Caroline Wozniacki
Rory McIlroy ophævede onsdag den lange forlovelse med Caroline Wozniacki
 Foto: Krestina Havemann



- Det var første gang, jeg så hende i virkeligheden. Jeg kunne lide hende i hendes tætsiddende, sorte dragt, eller hvad det nu var. Min caddie kan bekræfte, at jeg bavlede løs om det i tre uger. Jeg beundrede hende på afstand.

Sådan sagde Rory McIlroy i 2013 om mødet med den danske tennisdarling Caroline Wozniacki til sportsjournalisten Neil Harman, fra The Times. I dag kom det så frem, at det længe ventede bryllup mellem de to er afblæst. Rory McIlroy var ikke klar til et ægteskab med Caroline Wozniacki, har han udtalt i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: Rory ophæver forlovelsen med Caroline

Det første møde fandt sted i 2010 ved US Open. Året efter tog golfspilleren til Wimbledon for at se kvartfinaler med Caroline.

- Jeg troede, hun skulle spille mod Maria Sharapova, men det skulle hun ikke, fortalte Rory McIlroy til The Times. Dermed gik han glip af chancen for at møde den danske tennis-darling.

Kort tid efter lykkedes det imidlertid at få hendes nummer. Det skete ved en sværvægtskamp i Hamborg, hvor Caroline også dukkede op.

- Jeg var sammen med en ven, der havde billetter, og klokken 01 sidder jeg pludselig i et fly mod Hamburg uden hotel eller noget. Jeg kom lidt sent til kampen, gik ned ad trappen og så Rory, fortalte Caroline Wozniaki dengang til The Times.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/b50b9b7879454b15a5a1a5358058a47b.jpg



Caroline og Rory mens det hele var lykkeligt (Foto: Dan Mariegaard)


Hun troede, at Rory havde sin kæreste med, men det viste sig senere, at den irske golfspiller bare sad ved siden af Carl Frochs kæreste.

McIlroys plan var at gå tidligt i seng den aften, men da de to havde udvekslet numre og var gået hver til sit, kunne han alligevel ikke holde sig væk.

- Jeg ville sms'e til hende for at mødes senere, men jeg løb tør for strøm og for rundt for at finde en oplader: 'Jeg er nødt til at skrive til hende, jeg er nødt til at skrive til hende', tænkte jeg bare. Jeg havde sagt, at vi nok skulle nogle stykker ud sammen, og at jeg boede på det hotel, og om hun ikke kiggede forbi, forklarer Rory.

LÆS OGSÅ: Derfor ophævede Rory forlovelsen

Rorys venner forstod straks, at de skulle fordufte, da unge frøken Wozniacki dukkede op. De bestilte en drink, som de dårlig rørte, og så gik snakken.

- Vi snakkede bare i fire timer, indtil en fyr pludselig prikkede mig på skulderen, og så var det blevet lyst udenfor, uden at vi havde opdaget det.

I det nye SE og HØR, der er på gaden i morgen, bringer vi en større artikel om deres vilde bryllupsplaner. SE og HØR var for længst gået i trykken, da Rory McIlroy onsdag bekendtgjorde, at han har afblæst brylluppet.

Sponsoreret indhold