Så mange var med til Copenhagen Pride
LÆS OGSÅ: Se videoen: Søren Pape bliver mindet til Priden
Der var guld, pailletter og fjer for alle pengene, da Copenhagen Pride Paraden lørdag gik gennem Frederiksberg og København.
Men selvom festen var stor, så var antallet af deltagere mindre end tidligere.
Det skriver TV 2 Kosmopol.
- Der har været mindst 15.000 deltagere ved årets parade, og politiet vurderer, at publikumstallet har været på niveau med sidste år, så det er vi tilfredse med, skriver forperson for Copenhagen Pride, Benjamin Hansen, søndag i en skriftlig kommentar til TV 2 Kosmopol.
Ifølge Ritzau blev det anslået, at der sidste år var 35.000 deltagere, der gik med i paraden.
Copenhagen Pride havde på forhånd oplyst til Berlingske, at organisationen i år forventede i omegnen af 20.000 deltagere i selve paraden.
SE og HØR var med til dette års pride. Se, hvordan festen skejsede ud, ved at klikke her.