Nyheder17. februar 2016

GALLERI: Så lækkert bor Manchester United i Danmark

Manchester United-spillerne kommer sikkert til at sove godt før Europa League-kampen i morgen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/david-de-gea-i-herning.jpg
 Foto: Polfoto

De engelske fodboldstjerner fra Manchester United er landet i Herning før Europa League ottendedelsfinalen mod FC Midtjylland i morgen aften. Hele delegationen bor på Hotel Eyde i byens centrum. Det glæder selvfølgelig hotelchefen.

- Det er selvfølgelig kæmpestort, fordi det er et af de største fodboldhold i verden. Vi har prøvet det før med andre hold Midtjylland har mødt i Europa League. Håndteringen er der ikke den store forskel på, men interessen og sikkerhedsopbuddet er større, siger hotelchef Lone Nissen til SE og HØR.

Du kan se billeder af de værelser, som United-stjernerne bor på i galleriet nederst.

Den engelske storklub har taget egen menu med, der blandt andet betyder, at der bliver serveret buffet med frugt og grønt, fisk, fjerkræ og oksekød. Proteinrig fedtfattig mad.

Hotelchefen fortæller, at den verdensberømte klub har haft nogle specielle ønsker, som eksempelvis en særlig proteindrik og soyamælk.

Kampen starter torsdag kl. 19. SE og HØR er i Herning det meste af dagen før, under og efter kampen. Hvis du har spørgsmål til noget omkring fodboldbraget, kan du spørge vores journalist via Twitter og Snapchat. Begge steder kan du finde os med brugernavnet seoghoer.dk

Så lækkert bor Manchester United i Herning

Sponsoreret indhold