Så klappede fælden: Kørte uden kørekort i over 70 år
I over 70 år har en britisk mand levet livet på kanten, mens han har kørt i sin bil ulovligt. Han havde nemlig hverken kørekort eller forsikret sin bil, som ellers er lovpligtigt.
Men i onsdags sluttede hans held, da en politibil trak ham og hans blå Mini One til siden nær en tankstation i Nottingham, skriver Metro.
Startede tidligt
Han fortalte betjentene, at han var født i 1938, og dengang var tiden en lidt anden.
Han indrømmede, at han havde kørt uden kørekort, men som om det ikke var nok, havde han gjort det, siden han startede med at køre bil som blot 12-årig.
Men på en eller anden måde har pensionisten formået at undgå at blive stoppet af politiet en eneste gang på de 80 år.
Blev aldrig fanget
- Heldigvis har han aldrig haft et uheld, der har forsaget skader eller ramt nogen, der har tabt økonomisk på det, ved ikke at være forsikret, skriver politiet på deres facebookside.
- Grundet det stigende antal af nummerpladeaflæsere, selv på de små ruter, vil man ved alt sandsynlighed ramme et kamera, der vil forsikre sig, at dokumenterne er i orden. Det vil indhente dig – en dag.
Der er mere end en million uforsikrede chauffører i Storbritannien, og derfor undskyldte politiet også for, at de først fangede den aldrende herre så sent.
Artiklen fortsætter under opslaget
ubrugeligt politi
Nogle beboere i byen kunne grine af episoden og skrev, at man burde give manden et ’æreskørekort’ efter så mange år uden et.
Andre var dog ikke så tilfredse og kaldte de lokale betjente for ”fuldstændig ubrugelige”, fordi de havdee ladet manden køre ulovligt rundt så længe.
- I har lige indrømmet over for verdenen, hvor ubrugelige jeres betjente er, når det tog så lang tid at fange ham. Jeg tror noget træning er nødvendigt, skriver en i kommentarsporet.
Hvad der er sket efterfølgende med manden og bilen, fortæller historien ikke noget om, men noget kunne type på, politiet har beslaglagt bilen. I hvert fald afslutter de deres eget facebookopslag med hashtagget #cantpaywelltakeitaway, hvilket kan oversættes til ”Kan du ikke betale, tager vi det”.