Nyheder29. april 2021

Så du “Hvem skal være min mor og far?”: Her er sønnen i dag

I aften kunne man følge Camilla og Dennis’ kamp for at beholde deres nyfødte søn Martin i TV 2-dokumentaren ”Hvem skal være min mor og far?”. Her kan du læse, hvordan det går parret og deres lille dreng
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/39c23649-7233-4e4d-8fe1-f47c0b71a100.jpg
 (Foto: TV 2)

Torsdag aften fulgte kameraerne på nærmeste hold Camilla og Dennis’ kamp for at beholde deres nyfødte søn.

I TV 2-dokumentaren ”Hvem skal være min mor og far?” forsøgte det kommende forældrepar at overbevise Guldborgsund Kommune om, at de var egnede forældre.

Det mente kommunen dog ikke, og derfor blev parrets lille søn Martin kort efter fødslen bortadopteret med tvang.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/5bb6bb8e-49ed-45b9-a896-c253f78917ba.jpg
 (Foto: TV 2)

Camilla og Dennis på hospitalet, kort efter Martin er blevet født. Foto: TV 2

I dag – fem måneder senere – bor Martin hos en ukendt adoptivfamilie et ukendt sted i landet.

Det skriver TV 2.

End ikke Camilla og Dennis ved, hvor deres søn bor, eller hvordan han har det. Dog har kommunen oplyst, at Martin bor hos samme adoptivfamilie, hvor også deres andet barn – datteren Jenna – bor.

Camilla og Dennis håber stadig at kunne få samvær med deres søn og datter, og derfor har de søgt om at få samvær.

De har dog ikke fået svar endnu.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/22e95c83-481a-4396-af7f-830a8d31c367.jpg
 (Foto: TV 2)

Lille Martin lever i dag hos en ukendt familie et ukendt sted i landet. Foto: TV 2

Det er ikke sket tidligere, at forældre – hvis børn er blevet tvangsadopteret – har fået tilkendt samvær med deres anbragte børn, skriver TV 2.

I dokumentaren, der blev vist torsdag aften på TV 2 og som kan ses på TV 2 Play, fortalte Dennis, at han ønskede et tredje barn, hvis det skulle ske, at han og Camilla fik fjernet lille Martin.

Den holdning har han dog ikke i dag, skriver TV 2.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/1949cbcb-7e3a-4551-b476-c27e9787b90f.jpg
 (Foto: TV 2)

Dennis sammen med sin nyfødte søn Martin, inden han blev fjernet. Foto: TV 2

I dag ønsker parret ikke at få flere børn, da de frygter, at de igen vil få tvangsfjernet deres baby.

En måned efter fødslen af Martin fik Camilla derfor opsat en hormonspiral bevilget af kommunen.

Du kan se programmet her.

Tvangsbortadoption

De seneste år er der sket en stigning i antallet af tvangsbortadoptioner i Danmark.

I 2020 blev 30 børn tvangsbortadopteret. I 2016 var det tal på én.

Tvangsbortadoption – også kendt som adoption uden samtykke – har det hovedformål at sikre børn, der ellers ville have været anbragt uden for hjemmet hele deres barndom, en mulighed for kontinuitet og stabilitet.

Adoption uden samtykke kan kun gennemføres i de tilfælde, hvor det vurderes, at forældrene aldrig vil kunne tage sig af børnene og give dem en stabil familierelation.

Kilder: TV 2 og Ankestyrelsen

Sponsoreret indhold