
Chief 1 og hans kone Christina Groth skal være forældre for første gang til august
Efter 18 års samliv venter Rockers By Choice-frontmanden og musikproduceren Lars "Chief 1" Pedersen og hans kone Christina Groth deres første barn.

De stolte kommende forældre (Foto: All Over)
- De kloge hoveder siger, at det bliver en dreng, så vi glæder os helt vildt, og det samme gør vores familier.
Mor som 40-årig
Det bliver en stor forandring, for Christina og jeg har jo bare arbejdet med vores karrierer og ellers nydt livet. Nu skal vi fjerne fokus og have et helt nyt og stort ansvar, siger Chief 1, som efter planen bliver far midt i august.
Den 41-årige musikmager og hans ét år yngre kone, som startede sin karriere i Remees band Sound of Seduction, var kærester i mange år, inden de blev gift for snart 3 år siden.
Har ikke haft travlt
- Vi er ofte blevet spurgt, om vi ikke skulle have børn, men vi har aldrig haft travlt og arbejdet på det. Men nu skal det så være, og det er stort, siger Chief 1, som med et grin fortæller, at parret endnu ikke har bestemt, om barnet skal kaldes for "Chief 2".