Nyheder10. marts 2014

Rystet Bryan Rice: Jeg har aldrig kaldt Basim for usmagelig

Sangeren føler, at hans Dannebrogs-kommentar er blevet fordrejet
Af af
Bryan Rice er noget rystet oven på mediernes skriverier om ham
Bryan Rice er noget rystet oven på mediernes skriverier om ham
 Foto: Thomas Laursen og Lars H. Laursen




Sangeren Bryan Rice kom i weekenden ud i et sandt stormvejr, efter han havde udtalt sig om Basims brug af Dannebrog under dette års udgave af Melodi Grand Prix.

Her dagen derpå er det dog en noget rystet Bryan Rice, som Se og Hør taler med. Popsangeren mener, at de danske medier har fordrejet Dannebrog-kommentaren, som han kom med kort efter Melodi Grand Prix'et var afsluttet lørdag aften:

- Det har været meget ubehageligt, og jeg er virkelig ked af det. Mine ord er blevet fordrejet, og jeg ville jo ikke andet end at rose Basim til skyerne. Men i stedet kommer det til at fremstå som om, at jeg kalder ham for usmagelig. Og det kommer til at virke som om, at jeg er en dårlig taber, siger Bryan Rice til Se og Hør.

Læs også: Bryan Rice til Basim: Usmageligt
Læs også: Basim vinder Melodi Grand prix: Det er surrealistisk
Læs også: Grand Prix-deltagere langer ud efter bookmakerne
Det var i et interview lørdag aften med BT, at Bryan Rice udtalte sig om Basims brug af det danske flag, kort efter at Basim var løbet med sejren i musikshowet:

- Jeg er meget overbevist om, at man skal lade være med at bruge Dannebrog. Jeg har hele tiden syntes, at det var en smule usmageligt. At bruge det i Eurovision ville være direkte malplaceret, sagde Bryan Rice lørdag aften til bt.dk.

I dag slår popdrengen dog fast, at kritikken på ingen måde var møntet på Basim:

- Jeg er jo gode venner med Basim og støtter ham fuldstændigt i det her. Og jeg kan også godt forstå, at Basim gerne ville bruge Dannebrog under sit show. Men det jeg mente var, at man burde overveje at droppe flaget til det internationale show, da andre lande måske har svært ved at forstå, hvorfor vi er så glade for Dannebrog, siger Bryan Rice og tilføjer:

- Jeg har boet i Spanien i nogle år, og min oplevelse derfra er, at de nogle gange kan have svært ved at forstå, at vi for eksempel er så glade for at putte et Dannebrog-flag i fødselsdagskagen, fortæller Bryan Rice til Se og Hør.

- Jeg håber, at folk forstår, at dette slet ikke er en kritik af Basim. For jeg støtter ham virkelig, gentager Bryan Rice.

I dag, mandag, har Bryan Rice talt i telefon med Basim. Krøltoppen, som vandt med sin 'Cliche Love Song', nærer intet had til Bryan Rice og tilføjede sågar, at flaget ikke vil blive brugt, når han skal forsøge at nå til tops i det internationale Grand prix 10. maj. Det er nemlig slet ikke tilladt, forklarede Basim til sin ven i telefonen.

Lørdagens ti sange blev bedømt af en fagjura, der i år bestod af af Søs Fenger, Mick "Cutfather" Hedin Hansen, Lars "Chief One" Pedersen, Camille Jones og Jørgen de Mylius. Og de var alle enige om, at Basims 'Cliche Love Song' var den bedste og kvitterede med maksimum point. Samtidig fik krøltoppen 15 ud af 30 point fra seerne, og dermed kunne Basim kalde sig vinder af musikshowet.

10. maj skal Basim således på scenen i det internationale show, som afholdes i B&W Hallerne i København.

Sponsoreret indhold