RYGEFORBUD

Ja, i det hele taget langt flere røgfri zoner ude omkring i offentligheden. Regeringen - der jo som bekendt er panisk angst for at lægge sig ud med nogen overhovedet - har helt forventeligt valgt at lurepasse og ikke rigtig mene eller sige noget om den sag. Det vil jeg så prøve at gøre. Egentlig synes jeg, at Khaders forslag er ganske fornuftigt. Selvfølgelig skal man som ikkeryger (bemærk lige, at disse linjer er skrevet af en mand, der nyder en cigaret i festligt lag) kunne gå ud i byen uden at være påtvunget andres røg. Rygerne kan jo selv vælge, om de (vi) vil tænde en cigaret. Ikkerygerne har som bekendt ikke amme valgfrihed. Og den bør vi give dem. Hvorfor skal det for eksempel overhovedet være tilladt at ryge i DSB-tog, når man for længst har fundet ud af at gøre de fleste flyvninger røgfri? Men spørgsmålet er, om ikke de (rimelige) opstramninger kunne udføres fleksibelt, således at rygerne trods alt ikke kommer til at føle sig som et jaget folkefærd. Hvad om endnu flere restauranter for eksempel indførte separate (gerne hyggelige) rygerum, hvor man efter middagen kan sidde og nyde kaffen, cognac'en og en smøg? For vi skal lige huske på, at rygning altså ikke er forbudt. Og indtil et forbud måtte blive indført (tag det roligt, kære rygere: Det sker aldrig; politikerne tør ikke) handler det om gensidig hensyntagen. Men altså ikke bare på rygernes præmisser.