Annonce
Nyheder20 timer siden

Russiske hackere får adgang til danske overvågningskameraer

Hackergrubben Morningstar har offentliggjort billeder fra ti danske overvågningskameraer
Citathistorie af Tjekdet
Billederne stammer fra danske overvågningskameraer, som den nye russiske hackergruppe, Morningstars, har hacket og lagt optagelser fra ud på det sociale medie Telegram
Billederne stammer fra danske overvågningskameraer, som den nye russiske hackergruppe, Morningstars, har hacket og lagt optagelser fra ud på det sociale medie Telegram
 Foto: Skærmbilleder/Tjekdet
Annonce

Adskillige danske overvågningskameraer er blevet udsat for et nyt hackerangreb, og billeder fra kameraerne er lagt ud på internettet på det sociale medie Telegram.

Det skriver mediet TjekDet.

Bag angrebene står en ny russisk hackergruppe kaldet Morningstar, som skriver, at de samarbejder med hackergruppen Z-Pentest, der ifølge Forsvarets Efterretningstjeneste har tråde til den russiske stat.

Z-Pentest har tidligere hacket overvågningskameraer i en svømmehal i Tårs og et værtshus i Helsingør. Ifølge FE stod Z-Pentest også bag et hackerangreb på et vandværk ved Køge, hvor de overbelastede trykket i pumperne, som betød, at tre vandrør sprang.

Ifølge TjekDet har gruppen Morningstar, der står bag de nye hackerangreb, offentliggjort billeder fra ti danske kameraer i to opslag på Telegram. Med til billederne sender de en advarsel til danskerne:

Annonce

“Vi har manipuleret jeres kameraer, og helt ærligt, resultatet er ret sørgeligt for jer. Nu er hver eneste af jeres gader, hvert et hjørne, under vores kontrol.”

De seneste læk af overvågningsbilleder viser, at russiske hackere tilsyneladende har nem adgang til danskeres private overvågningskameraer. Og adgangen bruger de til hybridangreb mod europæiske lande, siger Jan Lemnitzer, der er ekspert i cyberkrig og tilknyttet CBS.

Annonce

“Nu er der nok eksempler på hackede kameraer til at sige, at der er tale om en kampagne” siger Jan Lemnitzer til TjekDet.

Et af billederne fra de hackede kameraer viser, hvad der ligner en privat indkørsel med to snedækkede biler. Et andet stammer fra en cykelhandler i København.

TjekDet har talt med indehaveren, men han ønsker ikke at medvirke.

Jan Lemnitzer forventer, at hackerne vil fortsætte deres angreb på Danmark. Hackergruppen Morningstars giver selv det indtryk i deres opslag, hvor de fortæller, at de samarbejder med Z-Pentest, som Forsvarets Efterretningstjeneste har advaret mod.

Annonce

Derfor mener Jan Lemnitzer også, at man bør handle fra myndighedernes side.

“Jeg mener, at der bør være en offentlig advarsel til alle, der har et overvågningskamera, som kan filme personer i offentligheden: Overvej, om det virkelig er nødvendigt at forbinde det til internettet, og hvis du vælger at gøre det, så brug to-trins-godkendelse," siger han.

Annonce

Ifølge Jan Lemnitzer er almindelige adgangskoder nemme at bryde og bør ikke bruges alene. Er overvågningskameraet ikke koblet til internettet, er det langt sværere for hackere at tvinge sig adgang til.

Annonce

Sponsoreret indhold