Nyheder15. februar 2022

Rusland i tilbagetog? Trækker nogle tropper fra områder nær grænse

Enheder fra de sydlige og vestlige militære distrikter er begyndt tilbagetrækning, oplyser talsmand i Moskva
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20220212-181431-6-1920x1174we.jpg
 Foto: Щеглов Леони/TASS/Ritzau Scanpix

Selvom der stadig er frygt for en russisk invasion af Ukraine, så er spændingerne tirsdag løsnet en smule.

Det sker efter, Rusland tirsdag oplyser, at nogle af de styrker, som var sendt til områder nær Ukraines grænse, trækkes tilbage til deres baser.

- Enheder fra de sydlige og vestlige militære distrikter er begyndt en tilbagetrækning efter at have gennemført deres opgaver, siger en talsmand for det russiske forsvarsministerium.

Han tilføjer, at de styrker, der er på vej tilbage til deres kaserner, er ved at gå om bord i tog og lastvognskonvojer.

- De begynder at vende tilbage til deres kaserner i løbet af dagen, siger talsmanden.

Rusland vil dog fortsætte med de igangværende militære øvelser på russisk jord, samt de øvelser, der foregår i Belarus (tidligere Hviderusland red.).

Her er en stor øvelse i gang med 30.000 russiske soldater og det bealrusiske militær.

Tysk kansler mødes med Putin

Udmeldingen kommer kort før et møde i Kreml mellem præsident Vladimir Putin og den tyske forbundskansler, Olaf Scholz.

Scholz landede i Moskva tidligt mandag, efter at han torsdag i sidste uge var i den ukrainske hovedstad, Kijev.

Ved et møde med præsident Vladimir Putin mandag gav den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, udtryk for, at "der er altid en chance" for at finde en løsning på ukrainekrisen med Vesten.

Lavrov sagde, at der er tilstrækkeligt med åbninger i forhandlingerne med ledere i de europæiske hovedstæder.

Sponsoreret indhold