Nyheder31. maj 2024
Roskilde melder udsolgt af partoutbilletter: Her er der stadig endagsbilletter
Roskilde kan nu melde helt udsolgt af sine partoutbilletter, der giver adgang til festivalen hele ugen
Der er dårlig nyt, hvis man har planer om at skulle bruge uge 26-27 på Dyrskuepladsen i Roskilde, men ikke har købt billet endnu.
Roskilde Festival meddeler nemlig fredag, at alle partoutbilletter er udsolgt.
– Nåede du ikke at få billet, skal du skynde dig at melde dig som frivillig på festivalen, skriver festivalen.
Kan man nøjes med en endagsbillet til nordens største festival, er der få billetter tilbage onsdag og torsdag.
Alle endagsbilletter til fredag og lørdag er udsolgt.