Annonce
Nyheder2 timer siden (opd. 2 timer siden)

Roskilde Festival forbyder glas og engangspavilloner

Efter en oprydning endte med over 1600 ton affald, ændrer Roskilde Festival nu reglerne markant. Fra i år er det slut med billige pavilloner og glasflasker på campingområdet
De billige engangspavilloner udgør en stor del af de 1600 ton affald, som festivalen nu vil til livs.
De billige engangspavilloner udgør en stor del af de 1600 ton affald, som festivalen nu vil til livs. Sikkerhedsrisikoen ved knust glas i græsset betyder, at alle glasflasker nu bandlyses fra campingområdet. Fra i år skal gæsterne medbringe holdbart udstyr eller benytte festivalens leje-løsninger.
 Foto: Thomas Laursen
Annonce

LÆS OGSÅ: The Cure gæster Roskilde for syvende gang

Det bliver en anderledes oplevelse at pakke rygsækken til årets Roskilde Festival.

I et forsøg på at komme den massive "smid-væk-kultur" til livs, indfører festivalen nemlig et totalforbud mod to af de mest almindelige genstande i lejrene: glasemballage og de billige, hvide engangspavilloner.

Beslutningen er truffet på baggrund af de voldsomme mængder affald, der hvert år efterlades på Dyrskuepladsen.

Sidste år måtte festivalens oprydningshold fjerne mere end 1600 ton skrald.

Særligt de billige pavilloner, der sjældent overlever en uges vind og vejr, samt store mængder glasskår, udgør et stigende problem for både miljøet og sikkerheden.

Annonce

Festivalen melder klart ud om de nye restriktioner:

- I 2026 siger vi farvel til to ting på campingområdet: glas-emballage og de billige ’engangspavilloner’. Og med farvel mener vi: forbudt. Ikke længere tilladt. Slut og farvel, lyder det i dagens melding.

Forbuddet mod glas handler primært om sikkerhed. Selvom der sidste år blev indsamlet 25 ton glasaffald, ender store mængder som knust glas i jorden.

Det skaber farlige situationer for gæsterne og kræver et omfattende manuelt oprydningsarbejde for at sikre markerne, inden de overdrages til de landmænd, der ejer jorden.

Annonce

De nye regler betyder i praksis, at gæster kun må medbringe pavilloner af højere kvalitet, der kan holde til at blive taget med hjem igen.

Alternativt henviser festivalen til muligheden for at leje udstyr.

Forbuddet er absolut, og festivalen understreger, at glas og engangspavilloner ikke vil blive tolereret på campingområdet.

Annonce

Sponsoreret indhold