Roskilde får godt vejr men: Glem ikke regnjakken

Det så langt fra lige så godt ud for ti dage siden, men festivalgæsterne har haft heldet på deres side.
For hvad, der før lignede flere opvarmningsdage med regn, er nu vekslet til tørvejr.
For selv om de fleste dage på Roskilde Festival bliver med skyer på himlen, er der ikke vand i mange af dem.
Vejret bliver generelt solrigt med temperaturer over 20 grader alle dage.
Specielt musikdagene ser ud til at blive lækre med masser af sol. Men allerede mandag kan det blive 25 grader ifølge DMI.

Her falder regnen
Dog er det en dum ide helt at lade regnjakken blive hjemme, for regn kommer der - men heldigvis i begrænsede mængder.
I morgen lørdag er en de få dage, hvor der er risiko for regn. Det kan til og med falde klokken 16, hvor festivalen åbner.
Herudover er det specielt natten mellem mandag og tirsdag, som bliver våd. DMI melder om 11 millimeter regn natten over.
Til gengæld kan resten af festivalen forblive tør og festivalvenlig.
Lige nu ligner det, at der kan falde en lille smule regn lørdag den 2. juni, men usikkerheden er som vanlig større, jo længere man ser frem.
Til gengæld bliver solcreme et stort must. Alle dage er der chance for, at UV-indekset sniger sig op på 6.0.
Allerede når UV-indekset er 3 anbefaler Kræftens Bekæmpelse, at man beskytter sig. Pak derfor også en bøllehat eller kasket, når du finder regnjakken frem.