Nyheder6. juli 2022

Rosiner tilbagekaldes: Spis dem ikke!

Fødevarestyrelsen tilbagekalder et parti rosiner, fordi de kan fremkalde en allergisk reaktion
Rosiner
Genrefoto.
 Foto: MEGA

Rosiner er en populær snack til store og små, og har du en pose af de gule af slagsen liggende i køkkenskabet, skal du lige tjekke dem en ekstra gang.

Fødevarestyrelsen tilbagekalder et parti gule rosiner, da de er mærket forkert.

Der er tale om produktet "Rosiner golden", som sælges i pakker af 300 gram. Bedst før-datoen er 17.06.2022, og de tilbagekaldes af producenten KFT 1.

Rosinerne indeholder svovldioxid, men det fremgår ikke af produktets mærkning. Det kan fremkalde en allergisk reaktion, hvis man spiser produktet.

Fødevarestyrelsen anbefaler, at man enten kasserer produktet eller leverer det tilbage til butikken, hvor de er købt.

De er solgt i enkelte dagligvarebutikker i København og Næstved.

Sponsoreret indhold