Rosalinde Mynster fra Badehotellet: Bor i vegetarkollektiv

Foto: Thomas S. Laursen

Du kender hende som den selvstændige stuepige Fie i successerien ”Badehotellet” på TV2, men privat bor Rosalinde Mynster knap så selvstændigt. Et pendlerliv mellem Los Angeles og Danmark er blevet byttet ud med et vegetarkollektiv på Østerbro, og hun nyder tilværelsen i den danske storby.

– Egentlig er det jo underligt at bo to steder på én gang. Jeg følte tit, at jeg gjorde alting halvt. At jeg havde halve relationer på begge sider af Atlanten og også halve arbejdsmuligheder. Nu er jeg til stede i København, og det er rart, fortæller skuespilleren til bladet Fit Living.

Ny mand
Det var forholdet til ekskæresten Nikolaj Arcel, som boede og arbejdede i USA, der betød, at Rosalinde måtte pendle mellem L.A. og hjemlandet. Men nu har Rosalinde fundet sig en ny flamme i Danmark.

– Ja, jeg har fået en kæreste. Han er dejlig, men det er for tidligt at snakke for meget om ham. Jeg vil gerne holde ham hemmelig lidt endnu, fortalte Rosalinde for få uger siden til Billed-Bladet.

Find din favorit kendis her:

Fra forsiden
Close