Nyheder16. august 2023

Røntgenbillede overrasker: Gravide Mutti er blevet skudt

Katten Mutti har været udsat for grusomme ting, inden hun blev indleveret til et nordjysk internat
Overrasker: Mutti er blevet skudt
Den nordjyske kat Mutti er blevet skudt.
 Foto: Nordjyllands Internat og Pension - Dyrenes Beskyttelse

Man siger, at katte har ni liv, og for katten Mutti er det ene i hvert fald brugt.

Nordjyllands Internat og Pension fik indleveret katten Mutti efter gentagne forsøg på at finde strejferens ejer.

Da hun ankom til internatet, viste det sig, at Mutti var gravid, men det var ikke det eneste uventede.

Efter Mutti havde født sine to killinger opdagede internatet en kugle på under huden på katten.

- Hun bliver derfor sendt i røntgen og her opdager vi med gru, at hun er blevet skudt med et luftgevær, skriver Nordjyllands Internat og Pension på Facebook.

Røntgen af Mutti
Røntgenbillede taget af Mutti.
 Foto: Nordjyllands Internat og Pension - Dyrenes Beskyttelse

Selv om både killinger og Mutti har det godt i dag, så gjorde det stort indtryk, at nogle kunne finde på at gøre det mod Mutti.

- Tænk en stress og smerte hun har været udsat for, imens hun har haft sine killinger i maven, skriver internatet.

- Mutti er den skønneste og roligste kat, og hvis hun var mærket eller chippet kunne vi have fundet hendes hjem. For et hjem det har hun haft, så kælen som hun er - så kunne vi måske have undgået, at det var endt sådan.

Ifølge Nordjyllands Internat og Pension har nye potentielle ejere allerede meldt sig, siden opslaget blev slået op onsdag formiddag.

Sponsoreret indhold