Nyheder12. februar 2024

Røg spreder sig i storby: Forlystelsespark i brand

Den svenske forlystelsespark Liseberg brænder mandag formiddag
Der er opstået en brand i forlystelsesparken Liseberg i den svenske by Göteborg.
Der er opstået en brand i forlystelsesparken Liseberg i den svenske by Göteborg.
 Foto: Ritzau Scanpix

OPDATERET KL. 15:29: SVT skriver, at 12 er kommet lettere til skade under branden. Det oplyses ikke, om de tilskadekomne er gæster eller redningspersonale.

-----

En af Sveriges største forlystelsesparker er brand.

Det skriver Aftonbladet.

Branden finder lige nu sted i den svenske by Göteborg, hvor dele af forlystelsesparken Liseberg er i flammer.

Det drejer sig mere præcist om det nye vandland i forlystelsesparken.

– Det er en større brand. Vi er på stede, fortæller Björn van der Kaay fra alarmberedskabet ifølge Aftonbladet.

På det sociale medie X florerer der allerede nu videoer af branden.

Og her kan det tydeligt ses, at branden har medført en voldsom røgudvikling.

Røgen skulle have spredt sig, så den ryger ind over dele af den svenske storby.

Myndighederne fortæller til mediet, at de ikke har fået informationer om, at der skulle være nogle personer, som er kommer til skade på ulykkesstedet.

Sponsoreret indhold