Nyheder14. oktober 2008

Robinson-Sido: Normalt er jeg ikke en sur heks

Den langbenede, mørke skønhed der løbende har småbrokket sig, fik for alvor noget at være utilfreds med, da hun sammen med Karina røg ud af Robinson Ekspeditionen i aftes
Mandag aften blev lækre Sido stemt ud af årets Robinson Ekspeditionen
Mandag aften blev lækre Sido stemt ud af årets Robinson Ekspeditionen
 Foto: Claus Poulsen

De to hold blev lagt sammen, og det blev pludselig alles kamp mod alle i mandagens reality-afsnit, hvor baben Karina tabte den første udskillelses-konkurrence og ganske kort efter gled helt ud af programmet efter Lailas ønske.

Sido holdt lidt længere, men kun indtil ø-rådet hvor hun blev stemt hjem med syv stemmer mod sig.

- Jeg havde det på fornemmelsen, siger en ellers veloplagt Sido om sin exit.

- Laila blev ved med at sige, at det nok blev hende der røg, men jeg fik altså ret, sukker Sido, der selvfølgelig var lidt træt af at ryge ud og dermed vinke farvel til chancen for at vinde den halve million.

Mere voksen

Ærgrelsen var dog til at overse for Sido, der efter en shopping-tur i en malaysisk storby, var på toppen igen.

- Det var som jul med godt vejr, griner hun, og fortsætter:

- Så der er ingen våde øjne, ler hun og fortæller, at selv om både Martin og Michelle åbenbart var lidt trætte af hende, så har de snakket sammen og er fine venner i dag.

Strabadserne i Robinson har da heller ikke skræmt den 33-årige kundekonsulent som, hvis lejligheden byder sig, er klar til mere reality-TV.

- Ja, jeg er altid klar til en på opleveren, siger hun og fortæller, at hun at hun har fået mere end oplevelsen ud af sin deltagelse.

- Man havde jo god tid til at gå og tænke over livet, og en af mine venner sagde til mig, at jeg var blevet mere voksen, da jeg kom hjem. Det er vist gået over griner Sido, og tilføjer:

- Men jeg kan mærke, at jeg er blevet bedre til at sige til folk, hvad jeg mener.

Sponsoreret indhold