Nyheder1. marts 2013

Robinson Ekspeditionen: Vender tilbage

Så er der godt nyt til alle, der har savnet realityens flagskib
Af af
Jakob Kjeldbjerg vender selvfølgelig også tilbage sammen med TV3s populæreste program.
Jakob Kjeldbjerg vender selvfølgelig også tilbage sammen med TV3s populæreste program.
 Foto: Peter Grosen



Der har aldrig været så mange reality-programmer som nu, men flagskibet har i dén grad manglet.

Nu er der heldigvis godt nyt til alle Robinson-elskere. Ekspeditionen vender nemlig tilbage til efteråret.

Som så mange andre medier har TV3 erfaret, at man aldrig skal røre ved DNA'et, og det er en overvejende grund til ekspeditionens genopstanden.

TV3-chok: Slut med Robinson?

"Robinson Ekspeditionen" er simpelthen mere populær end sine afløsere.

Og selvfølgelig kan man ikke sige Robinson uden også at nævne Jakob Kjeldbjerg, som vender tilbage sammen med et hold nye deltagere.

- Robinson har siden 1998 været en fantastisk succes for TV3, og jeg glæder mig usigeligt til, det vender tilbage til TV3. Da vi i 2011 besluttede at give det en pause, fik vi fra seerne overvældende respons om, at det ville blive savnet. I første omgang tænkte vi, at det nok var henvendelser fra de mest entusiastiske kerneseere, siger TV3's programdirektør Morten Mogensen.

- Men da vi så analyserede mere systematisk på TV3-seernes ønsker, gik vi nærmest bagover, da resultaterne fra TV3's Seerpanel blev fremlagt, fortsætter han.

- "Robinson Ekspeditionen" er suverænt øverst på seernes ønskeliste, og "Robinson Ekspeditionen" slår i popularitet klart alle andre formater - også "X Factor" og "Vild med Dans".

Robinson: Hugo tog trofæet

Sponsoreret indhold