Robinson-Bertel: Jeg troede jeg skulle dø

- På vej tilbage til lejren fra min aften tur mærker jeg det pludselig...

- Det begynder at snurre i mit ben, og jeg kan ikke bevæge min ene arm. Samtidig begynder den ene side af mit ansigt at blive følelsesløst og jeg tænker: Fuck, det er helt galt.

- Jeg ved ikke om det er en blodprop eller en hjerneblødning, men en af delene er det.

Bertel Funch får nattevagten til at kontakte ekspeditionslægerne, og i løbet af kort tid kommer der en båd og sejler ham til fastlandet, hvor han bliver indlagt på et privathospital.

Her bliver Bertel MR og CT-scannet, og man konstaterer en blodprop i hjernen.

Tænkte på familien

- Jeg var sikker på jeg skulle dø.

- Det eneste jeg tænkte på var min kone og mine piger. Jeg ville se dem - kramme dem og sige farvel , fortæller Bertel, mens han med tårer i øjnene beskriver den frygtelige oplevelse.

Samme nat taler han med sin kone over telefonen.

- Hun sagde: Det går Bertel, vi klarer det, fortæller han og lægger ikke skjul på at det var en lettelse for ham, efter otte dage på et malaysisk hospital at komme hjem til Danmark.

Nu er Bertel klar til at holde ferie og slappe af sammen med familien. Han er ikke helt på toppen igen, men det vigtigste for ham er at være hjemme, og at hele den uhyggelige oplevelse er blevet bearbejdet sammen med konen og deres piger.

- Men jeg fortryder intet. Jeg er ked af at det skulle ende sådan, men jeg kan ikke sidde og klynke. Nu drejer det sig bare om at komme tilbage til hverdagen for os allesammen, siger Bertel, der trods alt glæder sig til at skulle følge Robinsonekspeditionen på TV3 sammen med sine døtre.