Nyheder7. december 2009

Robert Hansen: Pokerhaj

Skuespilleren sad med helt fremme ved bordet og kunne tage en check på 30.000 kr. med hjem fra Polen
Robert Hansen kan åbenbart det der med at bluffe, for han nåede langt i Unibet Open
Robert Hansen kan åbenbart det der med at bluffe, for han nåede langt i Unibet Open
 Foto: All Over

Det flasker sig for Robert Hansen i øjeblikket.

I weekenden sad han med helt fremme i forreste række, da der blev spillet Unibet Open, en stor international pokerturnering, der afvikledes i Warszawa. Robert, der også spinder guld på sin selvbiografi "Velkommen på forsiden" her op til jul, spillede sig frem til en 22.-plads blandt de 401 spillere, der havde kvalificeret sig fra hele Europa.

- Det var fedt. Men jeg ville sgu gerne have været med finalebordet og kørt efter millionen, siger han til B.T.

22.-pladsen var nu heller ikke så dårligt betalt. Robert Hansen fik en check på 3953 euro, hvilket svarer til ca. 30.000 kr.

Af de i alt 35 danskere, der var med i Polens hovedstad, nåede kun 6 blandt de 45 bedste, der fik kontant udbetaling for deres kortkunst og bluff. Blandt dem, der måtte rejse tomhændede hjem, var skuespilleren Dejan Cukic og "Vild med dans"-stjernen Joachim B. Olsen.

Sponsoreret indhold